Fotografering af himmellegemer

Stjernehimmel, 17mm, F4.0, ISO 100, 54m50s

I min stræben efter at blive en bedre fotograf på alle områder, kaster jeg mig gerne over nye spændende motiver og opgaver, når jeg ser dem. I den forgangne uge blev jeg først begavet med en meget smuk måne, og natten til i dag var der så mørk og stjerneklart hvor jeg befandt mig.

Begge er ting jeg ikke har forsøgt mig meget med før, og aldrig rigtig haft held med. Det første billede af månen er blevet temmelig sløret, da det er meget svært at vurdere fokus og skarphed når man sidder på en mørk kold mark.

Sløret måne.
Sløret måne.

Efter en 8-10 forsøge mere med forskellige indstillinger lykkedes det at få noget i kassen som jeg er tilfreds med. Der er dog stadig plads til forbedringer. Næste gang vil jeg gerne have en større zoom på, og så skal jeg nok have endnu mindre lys i kassen, så man kan se selve detaljerne på månen. Men jeg synes stemningen på dette billede er god.

Stemningsfuld måne, men detaljer mangler.
Stemningsfuld måne, men detaljer mangler.

Og i nat skulle jeg så lave mit første forsøg med rigtig langtidseksponering. Jeg indstillede kameraet ud fra mavefornemmelse og gav det et forsøg. Jeg er ikke utilfreds med resultatet, men der er god plads til forbedringer.

Stjernehimmel, 17mm, F4.0, ISO 100, 54m50s
Stjernehimmel, 17mm, F4.0, ISO 100, 54m50s

Den var mine første eksperimenter med billeder af stjerner og måne, men ikke de sidste. Jeg synes det er en sjov og spændende udfordring.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.