Da jeg var på messe i dag, blev jeg ramt af en følelse af misundelse. Det sker med jævne mellemrum, så på den måde var i dag ikke noget særligt. Det føltes bare værre end det plejer, og det er sikkert den dybereliggende årsag til min misundelse der er skyld i det.
Messen havde intet med fotografi at gøre (Forvaltning og Digitalisering ’10), men der rendte en fotograf rundt og tog billeder til arrangementet. Hvis du er lidt ligesom mig, så kan du ikke lade være med at lure på andre fotografers udstyr, og det var her det første stik af misundelse ramte mig. Han rendte rundt med lige det kamera jeg ønsker mig og et par af Canons L-objektiver. Ren udstyrsmisundelse, men i en sværere grad end normalt. Så ramte den anden bølge af misundelse. Misundelsen på at han fotograferede. Pludselig gik det meget klart op for mig, hvor lidt jeg egentlig fotograferer for tiden, og hvor uendeligt meget jeg savner det.
Så selv om udstyrsmisundelsen måske er nem at forstå, så er det det, at bruge udstyret jeg misunder mest lige for tiden.
Så må det vist være rigeligt tuderi for nu.
Leave a Reply