Portrætter til Siteimprove A/S

Jesper
Udvikler Jesper

Jeg arbejder til dagligt for virksomheden Siteimprove A/S. Da vi for nyligt besluttede at vi ville sætte ansigt på os selv for at gøre kontakten med kunderne mere personlig, og at det blandt andet skulle ske ved at have portrætter af medarbejderne på hjemmesiden, skyndte jeg mig at melde mig som fotograf. På den måde for jeg lavet et par portrætter til en begyndende portfolio og firmaet for lavet portrætter ganske billigt.

De fleste dage slæber jeg alligevel min taske med alt mit fotoudstyr med frem og tilbage, hvis nu der skulle opstå en situation hvor jeg skulle tage billeder, så der var ikke så meget forberedelse for mig. Så på den første dag der var afsat til at tage billeder hev jeg fat i min kollega Camilla, som fik lov at være prøveklud på de ca. 50 billeder det tog før jeg havde fundet det rette sted og belysning.

Camilla
Prøveklud og Account Manager Camilla

For at få billederne til at passe i vores farveprofil på hjemmesiden blev det besluttet at holde dem i sort/hvid. Samtidig ville vi gerne have at man kunne ane lidt struktur i baggrunden, så de er taget i vores fantastiske trappeopgang. (Bygningen er fra 1805.) Lyset på Camilla kommer fra et stort vindue der sidder lidt oppe til højre. På venstre side har jeg bouncet min blitz ind i en brun væg, som gav en lidt gylden tone.

Den samme opstilling brugte jeg så på de kollegaer der blevet taget portrætter af på denne dag. Blandet andet min Irske kollega og singer-songwriter Sean Needham.

Sean
Account Manager Sean

Der blev taget en sjat flere billeder første dag, men de ligner alle hinanden i stil.

For variationens skyld, og fordi lyset var anderledes, lavede vi en lidt anden opstilling på vores anden portrætfoto-dag. Jeg valgte at sætte mine modeller tættere på det store vindue og lade lyset falde ind fra venstre. Da det var gråvejr gav det et meget stort blødt lys. Jeg valgte så at ligge min blitz ca. 3m bagude og 3m til højre og bounce den op i det høje loft, for at skabe en kantbelysning.

Kajsa
Account Manager Kajsa

Jeg synes faktisk at lyset her er blevet rigtig godt. Specielt kantlyset fra den bouncede blitz, som ses på Kajsas hår og skuldre virker i mine øjne rigtig godt. Lyset fra vinduet som er ca. 1m til venstre bliver meget dramatisk og lækkert. Jeg prøvede også at lave et bredformat portræt for at få lidt mere dybde i billedet. Her har jeg brugt Jesper, en af udviklerne, som model.

Jesper
Udvikler Jesper

Selv om en stor del af den venstre side af billedet bare er mørkt synes jeg det giver en fed dybde og kontrast sammen med kantlyset. Jeg synes også Jesper træder fint ud af baggrunden, desværre er det svært at se hvor flot vores bygning er.

Nu skal vi bare have lavet tilpasningerne på firmaets hjemmeside, så vil billederne snart kunne ses på Siteimproves hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.