Da jeg var i New York for en lille måned siden, erhvervede jeg mig en BlackRapid RS4 kamerastrop. Jeg skyndte mig at afmontere den originale rem fra Canon og påsætte mit nye stykke legetøj.

Min nye RS4 kamera-rem
Min nye RS4 kamerarem

Jeg havde kameraet hængende i min nye rem, på højre hofte under hele min fotosafari i New York, og det var en ren fornøjelse. Vægten af kamera og objektiv bliver med denne rem flyttet væk fra nakken og over på skulderen, hvilket jeg er stor tilhænger af. Jeg rendte rundt i små 7 timer med kameraet hængende uden at blive træt.

Når remmen er skruet fast i stativgevindet i bunden af kameraet, føles det ganske sikkert fastgjort, og jeg var på intet tidspunkt nervøs for at kameraet skulle ryge en tur på jorden. Samtidig hænger kameraet så man har hurtig og god adgang til det, uden at hænge i vejen. Min RS4 er blevet fast inventar på mit kamera og jeg er vil ikke kunne klare mig uden.

Der er to ting jeg finder uhensigtsmæssigt, den ene er at remmen sidder i stativgevindet, hvilket betyder at jeg skal afmontere min kamerarem når jeg vil bruge min Green Pod eller et stativ. Den anden er at lommerne på remmen er meget små, men det har BlackRapid løst med deres RS5 strop, hvor der er plads til ekstra batterier, hukommelseskort og en mobiltelefon i lommerne på remmen. Så jeg kan godt ærgre mig en hel del over at jeg valgte at spare de sidste 11$ RS5’eren koster ekstra.

Konklusion: Ud af 6 mulige stjerne skal RS4 have 5, for den er bare fantastisk at arbejde med. At man skal skrue den af når man skal bruge stativ kan man leve med. Den sjette stjerne vil jeg gemme til RS5’eren for de ekstra lommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.