Hvad kan jeg bruge flash gels til?

Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel
Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel

For et lille år siden fik jeg en pakke med standard flash gels (farvefiltre), for det havde jeg læst og hørt at man som blitzentusiast skal have. Men når man i forvejen kæmper med overhovedet at få taget nogle billeder, kan det være svært at få gang i nyt legetøj.

Så på trods af mange gode råd og eksempler fra to af mine yndlingsbøger om flash-fotografi, har jeg ikke fået brugt mine flash gels så meget endnu. Indtil videre er det kun blevet til nogle få billeder, da jeg lavede Kampen om den røde sko.

I weekenden besluttede jeg mig for, at nu skulle der sgu’ tages nogle billeder og jeg ville bruge mine flash gels. Det blev til en lille serie, som jeg synes illustrerer, hvad der ret nemt kan opnås med gels.

Spind i fuldt dagslys, uden flash
Spind i fuldt dagslys, uden flash

Det første billede i serien, herover, er taget uden flash. Billedet er taget i højt dagslys, på f8.0 og 1/125 sek. Motivet er et træ i haven, der er blevet pakket ind af spindemøl, hvis larver har lavet en lille koloni. I sig selv ikke synderligt interessant, men spind af den slags, mener jeg har potentiale til at blive lidt dunkle.

På det andet billede, har jeg prøvet at gøre dag til nat ved at skrue lukketiden helt ned til 1/8000 sek. Det synes jeg selv er lykkedes meget godt, nu skal vi bare have lagt lidt lækkert lys på spindet.

Spind, hvor dagslyset er lukket stort set ude, med hurtig lukker
Spind, hvor dagslyset er lukket stort set ude, med hurtig lukker

På det sidste billede har jeg smidt en fuld blå flash gel (1 CTB) på min blitz. Blitzen er på mit flash extender kabel, så jeg har fuld ETTL og dermed high speed sync, for at kunne bruge flash sammen med den hurtige lukketid. Jeg har ladet kameraet styre flashudladningen med ETTL.

Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel
Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel

Alt i alt er jeg meget godt med resultatet, hvor jeg har lavet højlys dag til et dunkelt nattebillede blåt lys.
Skulle du selv have lyst til at lege med, med blitz, flash gels og high speed sync, så smid et link til dine billeder i kommentarerne, jeg vil meget gerne se dem. Vil du  have lidt ekstra inspiration og god læsning, så er mine to yndlingsbøger om flash fotografi The Hot Shoe Diaries
af Joe McNally (affiliate link) og Speedliter’s Handbook
af Syl Arena (affiliate link).

Just keep shooting!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.