Arkiv

Idlæg Tagged ‘Bokeh’

Minneapolis Skyway – Bokehfest og uskarpe billeder

9 december, 2010 4 kommentarer

Jeg er en stor stor fan af Bokeh, men jeg har ikke rigtig ramt det på mine egne billeder endnu. Nu sidder jeg så i Minneapolis kort før jul, så der er tusindvis af lyskæder på alt. Små lækre lys der kan give blød og cremet bokeh. Så da jeg gik en tur rundt i Minneapolis Skyway med mine kollegaer den anden aften, ville jeg naturligvis have mig nogle lækre bokeh-fyldte billeder.



Der er bare lige et enkelt problem med mine billeder fra gåturen. De er uskarpe. Jeg er stadig ikke god nok til at tage billeder når det er lidt mørkt. Jeg smider blænden op på F2.0, men bruger alt andet end det midterste fokuspunkt, og det virker bare ikke godt nok.

Troels i Minneapolis Skyway, med lækker bokeh

Troels i Minneapolis Skyway, med lækker bokeh

Som det ses, så ser Troels lidt sløret ud, og det er ikke fordi han har drukket. Det er fordi jeg er en klovn. Men jeg har i det mindste fået mit første billede med god bokeh.



Jeg lavede et par forsøg mere på turen, men jeg brugte desværre ikke tid nok til at kontrollere billederne på kameraet til at jeg fik rettet til og undgået flere uskarpe billeder. Så min kollega Camilla ser også en smule uskarp ud i kanterne.

Camilla i Minneapolis Skyway med god Bokeh i baggrunden.

Camilla i Minneapolis Skyway med god Bokeh i baggrunden.

Nu håber jeg bare at jeg er kløgtig nok til at jeg har lært at mine fejl. For om lidt vil jeg tage til Holidazzle og se om ikke jeg kan få nogle flere billeder med lækker blød bokeh og forhåbentlig et knivskarpt motiv i forgrunden.

Categories: fotografi, Natfoto, Rejse

Inspiration til lysnørder

Selv om jeg ikke selv for taget så mange billeder for tiden pga. arbejde og studier, så suger jeg til mig af inspiration. Så håber jeg at jeg for tid til at udfolde mig lidt kreativt hen over sommeren.



Den anden dag henviste en af mine kammerater mig så til en gut der hedder Dustin Diaz. Han er en nørd som arbejder med javascript hos Twitter, men hvad vigtigere er, han er semiprof fotograf i sine weekender. I 2009 kørte han et klassisk et billede om dagen projekt, og det er der ikke så meget nyt i. Det fede er at han for en hel del af billederne have lavet nogle utrolig gode beskrivelser af sine opstillinger, dem kan du finde i hans strobist set på flickr.

Så hvis du gerne vil have lidt fed inspiration og i øvrigt godt kan lide lækker Bokeh, så tag et kig på Dustin Diaz’s arbejde.

Categories: flash, fotografi, Lys