Joe McNally - The Hot Shoe Diaries

Jeg elsker at læse, og jeg elsker at fotografere, så bøger om fotografi er altid god læsning. For nogle uger siden blev jeg færdig med The Hot Shoe Diaries af Joe McNally, og den vil jeg dele lidt af min glæde for, med jer. Jeg vil ikke kede jer med lange beskrivelser og blah blah blah. Jeg vil blot dele ud af min begejstring, og anbefale bogen vidt og bredt.

Men først lidt kritik/forudsætninger. Joe McNally skyder med Nikon, og derfor er alle de tekniske beskrivelser af flash-indstillinger baseret på Nikons SB-enheder. Man skal derfor som Canonista være klar til at abstrahere fra dette. Udover det, så vil jeg mene at det er en forudsætning/fordel hvis man er rimelig fortrolig med sit kamera og sin blitz, før man kaster sig ud i denne bog. Når det så er sagt, så vil jeg opfordre alle der bare har den mindste interesse i at fotografere, med blitzen andre steder end oven på kameraet til at læse bogen.

Det er en fantastisk bog. Joe har et levende og humoristisk sprog, han forstår at gøre det lystekniske forståeligt for alle på en interessant måde, og han fremviser nogle super fede billeder, sammen med en lille opskrift. Så man kan enten stjæle idéerne som de er, og prøve at reproducere dem, eller man kan lade sig inspirere og prøve at lave variationer eller bygge videre på dem. Lige meget hvordan man griber det an, kan man ikke undgå at få masser af idéer når man har læst bogen.

Kan man så bruge det til noget. Tjaaa, det kan man vel. Jeg har desværre ikke selv haft tid til at kaste mig ud i store opstillinger endnu. Den eneste gang jeg har afprøvet nogle af de idéer jeg fik fra bogen, havde jeg ikke min blitz med, og måtte klare mig med den indbyggede pop-up. De billeder har ikke en kvalitet til at blive vist frem. Men jeg glæder mig til at få lavet nogle billeder med McNally teknikker og vise frem her.

Jeg er ikke den eneste danske fotoblogger der er faldet over bogen, så hvis du vil have andres mening om den, kan du læse Michael Bangs anmeldelse over på En fotograf bekendelser, eller Sørens ovre på Bag kameraet.

Min kones gode veninde Victoria blev gift med sin udkårne Michael for en lille måned siden.

Hun fik hatten og han fik buketten og så måtte de ellers kysse i skjul bag hatten.

Vi har længe vist at vi skulle med og jeg havde gået og tænkt om jeg bare skulle nappe mit lommekamera med, eller om jeg skulle tage mit spejlrefleks og se om jeg kunne lave nogle gode billeder. Svaret kom 4 dage før brylluppet, da Victoria og Michael spurgte om ikke jeg havde lyst til at være deres semi-officielle bryllupsfotograf, de havde nemlig ikke hyret en. Selvfølgelig ville jeg det, det var jo en chance for at prøve noget nyt.

Så dagen før blev alle batterier ladet op, memory cards blev tømt og jeg blev lidt nervøs, for hvad nu hvis man kiksede jeg har jo ikke prøvet det før. Jeg er jo fortrolig med mit udstyr og jeg havde jo fortalt det unge brudepar at jeg ikke havde taget bryllupsbilleder før, og det var de ok med, så alle bekymringer blev lagt på hylden.

Nu skulle jeg bare koncentrere mig om at få nogle billeder der blev gode og som de viste deres store dag. Der måtte ikke fotograferes i kirken under vielsen (og da præsten er bruden mor, blev det overholdt) så jeg stod klar til at fange dem, da de trådte ud i den bagende varme Juli sol.

Hele ceremonien i bedehuset skal lige synkes en gang.

Jeg er selv ret glad for det her billede, parret stråler af glæde, men skal også lige nå at forstå at de lige er blevet gift. Efter gæsterne var drysset ud af kirken havde jeg håbet at vi kunne komme ind i kirken og tage et par billeder, men de havde travlt med at gøre klar til det efterfølgende bryllup, æv-bæv.

Victoria og Michael er meget glade for gåture og det havde de valgt skulle indgå i dagen, så fra kirken på Frederiksberg gik turen til fods gennem Frederiksberg have til receptionen i Valby.

I fuld fart gennem den gamle have

Da gåturen er vigtig for brudeparret, ville jeg jo gerne have et par gode billeder. Men turen foregik i raskt trav uden pauser, hvilket var lidt af en udfordring, så jeg løb rundt i bryllupstøj med kamera i 30 graders varme. Jeg er selv tilfreds med de to billeder fra turen, som jeg synes illustrerer den raske gåtur med det store følge.

Brud, Gom og det store følge

Efter gåturen gennem Frederiksberg have var der reception i Valby, hvorefter det var tilbage til Josti i Frederiksberg have til festen. Inden festen på Josti havde jeg lige 20-25 min med brudeparret i Frederiksberg have til at få taget et par officielle bryllupsbilleder. Det første billede i indlægget er en af disse og det er dette sidste billede også.

Brudeparret på en bro i Frederiksberg Have

Alt i alt var det en meget lærerig dag for mig. Selv om brudeparret måske ikke forventer det store, så har de stadig nogle ønsker og idéer, og de havde været rare at vide på forhånd. Så en anden gang vil jeg gerne planlægge mere en 3 dage i forvejen, og have lidt mere tid til at planlægge. Jeg fik prøvet min blitz off-kamera uden for, og fik set de udfordringer der er i det. Jeg fandt ud af at jeg til fest billeder ønsker mig et lysstærkt zoom-objektiv og et kamera med bedre iso-performance. Men overordnet fik jeg helt sikkert blod på at skyde mere af den slags, for selv om det var varmt og hårdt, var det rigtig sjovt.

Flere bryllupsbilleder på flickr.

Bare fordi jeg holder ferie, er det jo ikke ensbetydende med at jeg tager billeder, tværtimod.

For en 2½ uge side var jeg fotograf til et bryllup, det var en vennetjeneste, og med kort varsel, så der var ikke så meget planlagt, jeg sørgede blot for at have alle mine batterier ladet op, og have alt mit grej med. Så snart jeg har fået redigeret billederne igennem og overgivet dem til brudeparret, skal jeg nok få smidt et par stykker her på bloggen.

Men nok om bryllup, denne post skal derimod handle om ISO og støj. Jeg render rundt med et EOS 40D og er egentlig udmærket tilfreds med det. Langt hen af vejen tager det fine billeder. Jeg har både før og efter jeg har anskaffet kameraet læst en masse om det, og en ting der går igen overalt, er beskrivelserne af den meget ringe ISO performance. Indtil videre har jeg klaret mig, for jeg kan som regel holde mig inden for området 100 – 400 med en enkelt afstikker til 800 i ny og næ. Men da jeg i forrige uge stod i Basilica di San Miniato al Monte‎ i Firenze og ville have nogle billeder af udsmykningen, så var ISO 800 ikke lyst nok. Hvad gør man så? I alle de fancy bøger jeg har læst om fotografi er der altid en historie om at et dårligt billede er bedre end intet billede. Så jeg fyrede op på ISO 1600 og knipsede et par skud. Taget i betragtning hvor mørkt der var synes jeg, at jeg er sluppet heldigt fra det.

Den fulde loftudsmykning.

Med det blotte øje kunne man ikke ane meget mere end guldkanten på Jesus kappe.

Herunder er et 100% udsnit. Det kan godt være at motivet er rimeligt støjtolerant, men det er ikke sidste gang at jeg har bevæget mig op på ISO 1600, for et billede med den smule støj er helt sikkert bedre end et der er dobbelt så rystet. Man kunne selvfølgelig også løse det med nogle mere lysstærke objektiver, men det har jeg ikke råd til lige nu.

100% beskæring af Jesus

Så kom der også lidt med fra min ferie. Nu vil jeg læse de sidste sider af Joe McNallys ‘Hot Shoe Diaries’ så jeg kan skrive lidt om den, og så få lavet nogle bryllupsbilleder klar så jeg kan vise dem.

Fuld tryk hen over Øresund med broen i baggrunden.

For ca. 14 dage siden hev festudvalget på mit arbejde fat i mig og spurgte om ikke jeg “bare lige” tog mit kamera med til sommerfesten, så vi kunne få nogle gode billeder. De ville ikke fortælle mig hvad vi skulle, men jeg er altid på jagt efter billeder, så fint med mig.

Jeg fik sammen med resten af firmaet besked på at møde op ved Amaliehaven kl. 13 den 4. juni. Da vi kom derned lå der tre RIB’s fra RIB-IT og ventede på os. Der gibbede det lidt i maven på mig. Jeg tænkte først og fremmest på om jeg kunne holde mit kamera tørt og derefter på om jeg overhovedet ville kunne få nogle gode billeder.

Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel, så jeg smed mit kit-objektiv (17-85mm) på og kunne alligevel holde hurtige lukketider. Udfordringen var at styre alt på kameraet med en hånd, for man er nødt til at bruge den anden til at holde fast. På vej ud af havnen skød jeg en masse for at øve mig i at styre min zoom, ved at rulle den mod den arm der holdt fast i båden, for da vi først var ude af havnen gik det for alvor løs.

Heldigvis er et EOS 40D ikke så tungt og det skyder 6,5 billede i sekundet, så der blev faktisk en hel del gode billeder, omkring 50 ud af de 230 jeg skød på en times sejltur.

Min kollega Rasmus med vind i håret og lækre beskyttelsesbriller på.

RIB’sne skød af sted med omkring 100 kmh og som det kan ses på min kollega Rasmus giver det ret meget vind i håret.

Alt i alt synes jeg det gik ret godt fotomæssigt, selv om jeg ikke var forberedt på den slags sejltur med RIB. Jeg fik desværre ikke tænkt mig ordentligt om, så jeg kunne sikkert have gjort det bedre, men det må blive næste gang, for det er ikke sidste gang jeg har sejlet RIB. Næste gang vil jeg gerne have lidt flere bølger, der var ikke helt hopperi nok, selv om det nok gør fotoopgaven sværere.

Fuld knald på hele tiden, sådan sejler man RIB.

Som Søren siger på bagkameraet.dk er RIB’s havenes Chuck Norris, og jeg kan kun anbefale at prøve det.

UPDATE: Så kan billederne se på flickr.

Yikes, det er godt nok ikke meget tid jeg for brugt med et kamera i hånden for tiden. Alt min tid er gået med opgaveskrivning og eksamenslæsning, altså ud over mit fuldtidsjob. Det kommer det desværre nok også til lidt endnu.

Men bare rolig, jeg har ikke helt opgivet at holde liv i min blog. Så i anledning af at jeg har haft en weekend hvor jeg koblede helt af og tog på fisketur væk fra det hele, har jeg gravet et billede frem fra min fisketur sidste år (jeg magtede ikke at have kamera med i år, så er man sgu’ træt).

Så her er et lille billede af min kammesjuk Joakim, der kan lege pausefisk indtil jeg for mandet mig op på hesten igen. Jeg synes selv refleksionerne i solbrillerne fungerer meget godt.

Joakim nyder solen mens vi fisker fra jolle.