Lær fra de bedste – Joe McNally

15 april, 2010 1 kommentar

Hvis du interesserer dig for fotografi og måske i særlig grad fotografi med blitz, så bør du vide hvem Joe McNally er. Hvis du ikke ved, så brug lidt tid på at læse hans blog, se videoer med ham på youtube, og generelt researche hans arbejde. Han er i mine øjne (og mange andres) en af de store mestre inden for moderne fotografi, og en mand man derfor gerne lytter til, når han deler ud af sine guldkorn.

Firmaet Manfrotto, der laver masser af tilbehør til foto og videoproduktion, har lanceret en serie gratis webinarer, hvor man kan få indblik i hvordan nogle af de store drenge arbejder. De kalder serien for Manfrotto School of Excellence og har blandt andet Joe McNally på skemaet. Hans webinar kan man nu se gratis at registrere sig på Manfrotto School of Excellence, og det kan jeg varmt anbefale.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Cirkus ved Verdens Ende

7 april, 2010 2 kommentarer

For ca. 14 dage siden havde jeg fornøjelsen af at overvære Solrød Gymnasiums teaterkoncert ‘Cirkus ved Verdens Ende’. Nu tænker de fleste sikkert ‘Ja ja, hvor fed kan en skolekomedie være?’. Det var i hvert tilfælde hvad jeg tænkte da jeg var på vej ind og se det. Jeg blev dog meget positivt overrasket over det professionelle setup og hvor godt udført det blev, men vigtigst af alt – jeg havde mit kamera med, og det er jo hvad det handler om her på bloggen.

Da jeg sad lidt væk fra scenegulvet og blitz udtrykkeligt var blevet frabedt, så blev det lidt en udfordring for mig at få gode billeder.

Cirkus ved verdens ende - Let me entertain you

Der synges 'Let me entertain you'

Så jeg gjorde mit bedste. ISO blev skruet op på 800-1600 (av av av, det er lidt meget på et EOS 40D), blænden blev holdt så åben som muligt og jeg skiftede ofte fokuspunkt for at ramme steder hvor der var lys og kontrast nok til at der kunne fokuseres. I løbet af de 2 timer forestillingen varede fik jeg skudt omkring 350 billeder, hvor af ca. 30 blev acceptable og 4-5 blev gode. Jeg skød hele første akt med min 17-85mm kit-objektiv der ikke er synderligt lysstærkt. I andet akt skiftede jeg til min 50mm F1.4, det hjalp lidt, men på bekostning af dybdeskarphed. I andet akt røg jeg ned på ISO 400 og skød det meste på F2.

Klovner der synger 'I get a kick'.

Klovner der synger 'I get a kick'.

Da det ikke var en situation jeg have taget billeder i før, var jeg lidt på herrens mark med hvordan jeg fik dem gode. Nu har jeg prøvet mig frem, og er kommet frem til at et 70-200mm F2.8 ville have hjulpet, men hvad kan jeg ellers gøre. I må meget gerne kigge på hele serien på flickr og så komme med kritik og foreslag til forbedringer i kommentarerne. Jeg vil jo gerne kunne gøre det bedre næste gang jeg skal til koncert eller show.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter
Categories: Lys, fotografi Tags: , , ,

Portrætter til Siteimprove A/S

18 marts, 2010 Ingen kommentarer

Jeg arbejder til dagligt for virksomheden Siteimprove A/S. Da vi for nyligt besluttede at vi ville sætte ansigt på os selv for at gøre kontakten med kunderne mere personlig, og at det blandt andet skulle ske ved at have portrætter af medarbejderne på hjemmesiden, skyndte jeg mig at melde mig som fotograf. På den måde for jeg lavet et par portrætter til en begyndende portfolio og firmaet for lavet portrætter ganske billigt.

De fleste dage slæber jeg alligevel min taske med alt mit fotoudstyr med frem og tilbage, hvis nu der skulle opstå en situation hvor jeg skulle tage billeder, så der var ikke så meget forberedelse for mig. Så på den første dag der var afsat til at tage billeder hev jeg fat i min kollega Camilla, som fik lov at være prøveklud på de ca. 50 billeder det tog før jeg havde fundet det rette sted og belysning.

Camilla

Prøveklud og Account Manager Camilla

For at få billederne til at passe i vores farveprofil på hjemmesiden blev det besluttet at holde dem i sort/hvid. Samtidig ville vi gerne have at man kunne ane lidt struktur i baggrunden, så de er taget i vores fantastiske trappeopgang. (Bygningen er fra 1805.) Lyset på Camilla kommer fra et stort vindue der sidder lidt oppe til højre. På venstre side har jeg bouncet min blitz ind i en brun væg, som gav en lidt gylden tone.

Den samme opstilling brugte jeg så på de kollegaer der blevet taget portrætter af på denne dag. Blandet andet min Irske kollega og singer-songwriter Sean Needham.

Sean

Account Manager Sean

Der blev taget en sjat flere billeder første dag, men de ligner alle hinanden i stil.

For variationens skyld, og fordi lyset var anderledes, lavede vi en lidt anden opstilling på vores anden portrætfoto-dag. Jeg valgte at sætte mine modeller tættere på det store vindue og lade lyset falde ind fra venstre. Da det var gråvejr gav det et meget stort blødt lys. Jeg valgte så at ligge min blitz ca. 3m bagude og 3m til højre og bounce den op i det høje loft, for at skabe en kantbelysning.

Kajsa

Account Manager Kajsa

Jeg synes faktisk at lyset her er blevet rigtig godt. Specielt kantlyset fra den bouncede blizt, som ses på Kajsas hår og skuldre virker i mine øjne rigtig godt. Lyset fra vinduet som er ca. 1m til venstre bliver meget dramatisk og lækkert. Jeg prøvede også at lave et bredformat portræt for at få lidt mere dybde i billedet. Her har jeg brugt Jesper, en af udviklerne, som model.

Jesper

Udvikler Jesper

Selv om en stor del af den venstre side af billedet bare er mørkt synes jeg det giver en fed dybde og kontrast sammen med kantlyset. Jeg synes også Jesper træder fint ud af baggrunden, desværre er det svært at se hvor flot vores bygning er.

Nu skal vi bare have lavet tilpasningerne på firmaets hjemmeside, så vil billederne snart kunne ses på Siteimproves hjemmeside.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Backup og synkronisering af billeder mellem flere maskiner

14 marts, 2010 2 kommentarer

Som de fleste jeg kender, har jeg mere end en computer, kombineret med at jeg gerne opdaterer/skifter computer ind i mellem. Jeg bruger i øjeblikket 3 forskellige maskiner, og jeg arbejder med min billeder på alle tre. To af mine maskiner kører windows mens dens sidste er en ubuntu 9.10 boks.

Den kombination af maskiner og det at jeg gerne vil kunne bruge alle tre til billeder, har skabt et behov for at synkronisere billederne på de tre maskiner. Jeg vil nemlig gerne have at jeg kan gemme arbejdet på min hjemmemaskine, og fortsætte hvor jeg slap når jeg senere sidder på en af mine arbejdsmaskiner. Det vil sige at jeg vil have mine raw-billeder med tilhørende xmp-filer synkroniseret. Mine Bibble indstillinger har jeg bare kopieret en gang for alle, dem ændrer jeg ikke tit nok i til de behøves at være synkroniserede.

En sidegevinst ved synkronisering af maskinerne, er at jeg så vil have backup af alt mit arbejde (så jeg synkroniserer også lige med min webserver der kører Debian 5).

Nå, det var vist baggrundssnak nok. Den egentlige årsag til denne post er at jeg har fundet et lille gratis open source værktøj, der både virker på windows og linus, og som gør synkroniseringen nem for mig. Jeg er begyndt at bruge FreeFileSync som er super nemt. Man vælger de to foldere man vil have synkroniseret herefter laver man en compare som fortæller hvor meget den vil tilføje, overskrive og slette på hver side.

FreeFileSync arbejdsvindu

Her er der lavet en foldersammenligning i FreeFileSync

Her er det første opmærksomhedspunkt – FreeFileSync styrer sine handlinger udfra tidsstemplerne på filerne, så det er vigtigt at urene på de tre (eller hvor mange man bruger) maskiner går ens, eller kan der gå kuk i det.

Når man har lavet sammenligningen af de to foldere kan man så vælge om der er nogle af handlingerne der ikke skal udføres eller som skal være noget andet. Herefter vælger man så at trykke syncronize og så kører det ellers bare.

En meget positiv overraskelse for mig, var at min initielle synkronisering med min USB-disk (det der svarer til bare at tage hele mit Bibble katalog og kopiere ud på USB-disken) faktisk gik hurtigere end hvis jeg beder windows om at lave en kopi ud på min USB-disk. Det skyldes at FreeFileSync er skrevet fra bunden i C++ med det ene formål at kopierer hurtigt (i øvrigt samme tankegang som ligger bag Bibble5).

Så alt i alt er det meget nemt og hurtigt at komme i gang med FreeFileSync til at lave backup og synkronisering af billeder. Der er et par features jeg kunne ønske mig i en fremtidig version og det er blandt andet muligheden for at connecte til SSH eller FTP for at lave backup til andre lokationer. Jeg har indtil videre omgået denne problemstilling ved at bruge ExpanDrive til at mappe en min server som netværksdrev via SSH på mine windowsmaskiner. Man skal naturligvis ikke ukritisk bruge FreeFileSync til backup, da det ikke er backup-software, men kun til synkronisering. Hvis man holder øje med hvad man laver og holder tungen lige i munden kører det ret godt.

Det var en lille historie om hvordan jeg holder backup af mine billeder og holder mit arbejde synkroniseret. Jeg modtager gerne spørgsmål i kommentarerne og beskrivelser af andre løsninger, f.eks. baseret på NAS og lignende.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Mini-anmeldelse: Fototeknik af Casper Tybjerg

7 marts, 2010 Ingen kommentarer

Så her jeg gnavet mig gennem endnu en af Casper Tybjergs fotobøger. Jeg har tidligere læst og lavet en anmeldelse af Fotobogen. Denne gang er det bogen Fototeknik af Casper Tybjerg jeg har læst. Det er den første bog i en planlagt serie med 6 bøger, der skal gå mere i dybden end fotobogen.

Bogen henvender sig, med egne ord, til alle brugere af DSLR kameraer, både nybegyndere, øvede og professionelle. Det er selvfølgelig et fint salgsargument, men jeg er ikke enig. Bogen giver en ganske fin grundlæggende gennemgang af de forskellige parametre man har at skrue på inden for fotografi, som lukketid, blænde og iso. Den beskriver også fint hvordan disse hænger sammen og hvorledes de kan bruges kreativt til at opnå forskellige effekter. Men min mening er at niveauet er til nybegyndere og let øvede, og de fleste erfarne hobbyfotografer og professionelle vil finde bogen for basal.

Fototeknik, Mennesker og Fotobogen af Casper Tybjerg

Fototeknik, Mennesker og Fotobogen af Casper Tybjerg

Bogen har også en grundlæggende gennemgang af objektiver og andet tilbehør der er interessant for DSLR fotografer. Igen er gennemgangen rigtig god for begyndere, men det er viden som øvede og proffer allerede sidder inde med. Capser Tybjerg er Nikon fotograf og derfor er funktioner i kameraet gennemgået ud fra et Nikon kamera, og det er selvfølgelig ok, og det meste kan oversættes til andre kameraproducenter. Men som Casper nævner flere gange, skal man læse manualen til sit kamera for at finde de rigtige funktioner.

Alt i alt synes jeg det er en god og relevant bog om fototeknik, hvis man er begynder, og jeg ville selv have haft glæde af at læse den da jeg fik mit kamera, det havde nok fået mig hurtigere frem. Med det sagt, vil jeg dog tilføje at man hurtigt kan finde tilsvarende informationer og beskrivelser på nettet. Der ligger et utal af gratis og betalings lektioner som i mine øjne er bedre, de kræver dog at man kan engelsk. Fordelen ved at have det på bogform er at man kan have den med sig. Det er endnu en ting jeg mener er relevant for begyndere.

Så hvis du står og skal købe dit første digitale spejlreflekskamera så vil jeg varmt anbefale at du også køber og læser Fototeknik af Casper Tybjerg. Hvis du allerede har et DSLR og føler dig bare nogenlunde fortrolig med sammenhængen mellem lukketid, blænde og ISO, så vil jeg anbefale at du finder fotolektioner på f.eks. youtube.com der matcher dine fotointeresser.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Review: Lowepro FastPack 350

11 februar, 2010 1 kommentar

Som jeg har nævnt på min ønskeseddel fik jeg en Lowepro Fastpack 350 i julegave. Nu har jeg så haft den i ca. halvanden måned, og den har været min hverdags-rygsæk lige siden. Hvad kan den så? Det kommer jeg til senere.

Krav til en god Kamerataske

I forhold til at være en rygsæk til dagligt brug, er det vigtigste for mig at der er plads til en bærbar. Det er trods alt mit arbejdsredskab. Derudover skal der være plads til regnbukser, cykelpumpe og lappegrej, da cykel er den eneste rigtige måde at komme rundt i København på. Det er mine helt basale krav til en rygsæk, og der findes tusindvis der opfylder disse krav, men da mit fotograf-nørderi ikke bliver mindre, ville jeg have en taske der var målrettet den aktive fotograf.

Da mit udstyr endnu ikke er så omfattende, ville jeg have en taske med plads til det hele, og helst med hurtig adgang udstyret. Fotografen Scott Bourne har i øvrigt kigget på mange interessante tasker. Indtil videre er målet at nøjes med en taske som både kan transportere og opbevare mit udstyr, men som jeg også kan arbejde ud fra.

Da jeg var på fotosafari i New York brugte jeg en god times tid i kamerataske afdelingen i B&H på at pille-rode-rage ved tasker (jeg kan godt selv høre det). Der fandt jeg frem til at Lowepro’en nok var den rigtige for mig, og den røg på ønskesedlen. Jeg er allerede sikker på at det ikke er den sidste kamerataske jeg har, men lad være med at sige det til min kone. ;)

Fastpack 350 kamerarygsæk

Min kamerarygsæk uden så meget udstyr i. (billedet skulle jo tages)

Som det kan ses på billedet er kameradelen af tasken lavet med gode bløde skillevægge som kan flyttes rundt på. Jeg har mit kamera med min 50mm på i det store rum, et rum til blitz, et rum til min 17-85mm og tre tomme rum til flere objektiver, når der bliver råd. På ydersiden af kameradelen er den en god lomme med plads til lidt kabler, filtre og andre små ting. Over kameradelen er der, som det kan ses på næste billede et større rum til dimser. Det er her jeg har min computers strømforsyning, mine Cactus V4, min Green Pod og lidt andet småskravl.

En lettere rodet kamerarygsæk

En lettere rodet kamerarygsæk

Som det ses på billedet er der et dejligt fladt rum til den bærbare op af ryggen.

Alt i alt kan man have et kamera med 3-4 objektiver og 2-3 blitze, sammen med hvad man kan finde på af filtre, gels og andre småting. Til mit behov er dette alt rigeligt indtil videre, men jeg kan forestille mig at jeg kommer til at savne muligheden for at smide et stativ på, men man kan jo ikke få alt.

Konklusion

Jeg har fået mig en kamerarygsæk som jeg er meget glad for, og jeg bruger den stort set hver dag. De dage hvor jeg skal i skole er der ikke tilstrækkelig plads til skolebøger og mapper, men det ville også bare være for meget at slæbe på. Komforten i tasken er i top. Remmene er velpolstrede og der er mulighed for at spænde remme om mave og bryst, hvis man skal gå længere ture, således at vægten bliver flyttet til hofterne i stedet for skuldrene. Det kan min ryg godt lide.

Hvis man skal bruge en taske hvor man kan have sit DSLR med sig rundt til hverdag, og man cykler, løber eller går meget, så synes jeg at denne taske er helt ideel, og kan klart anbefale den til andre.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Nyt legetøj: Cactus V4 flash triggere

1 februar, 2010 2 kommentarer

Jeg kan godt lide at få nyt legetøj, og nu har jeg gjort det igen. Denne gang her jeg investeret i et Cactus V4 sæt trådløse flash triggere. Jeg bestilte dem hos 1StopBrigther i England, og de kom frem 2 hverdage efter jeg bestilte.

Men som nævnt for et par posts siden, så svømmer jeg ikke i tid i øjeblikket, så jeg må desværre vente indtil den kommende weekend med at få dem prøvet for alvor. Så skal jeg nok også smide et par billeder op.

Cactus V4 trådløs flash trigger

Cactus V4 trådløs flash trigger (Billedet er lånt fra http://www.flickr.com/photos/chavals/3251533653/)

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Blogplay
  • MisterWong
  • MySpace
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Twitter

Fotografi, Udstyr og Eventyr is Digg proof thanks to caching by WP Super Cache

Web Analytics