I det tidlige efterår var jeg så heldig at være en tur i New York igen. Det var en konferencetur, så der var ikke meget fritid, men jeg nåede ud i New Yorks gader en enkelt aften.

Bevæbnet med min kollegas 70-300mm objektiv begav jeg mig på jagt efter aften-streetfoto. Det lykkedes mig at få tre skud jeg rent faktisk er temmelig tilfreds med. Jeg vil meget gerne have din mening om dem, og input til hvad jeg kan gøre bedre næste gang.

Vejarbejder med fuld knald på farverne.

Denne arbejdsmand på New Yorks gader kunne jeg slet ikke lade være at fotografere. Se engang alle de lækre farver.

Klassisk New Yorker stil med nonchelant attitude.

Cykeltaxaen med passager, men hvor chaufføren tilsyneladende har alt tid i verden kunne jeg ikke helt stå for.

New Yorker Hotdogbod

Når man er på jagt i New Yorks gader kan man selvfølgelig ikke undgå indbegrebet af New York, Hotdogboden.

Tak fordi du kiggede med, giv endelig din mening til kende i kommentarerne.

En Holidazzle-vogn med Pinochio

Som nævnt i forrige indlæg stod den på Holidazzle Parade, da jeg var i Minneapolis. Jeg prøvede at få nogle billeder med et godt skarpt motiv og noget lækker cremet bokeh, skabt af alle de mange julelys. Det viste sig at være noget sværere end jeg havde håbet på, men jeg synes alligevel jeg fik et par gode jule- og vinterbilleder.

Det jeg fandt svært i denne situation er dels at det var mørkt og dels at vognene bevægede sig i et pænt tempo. Så jeg synes det var svært at nå at fange et godt motiv, stille skarpt og få det i kassen. Det betyder at jeg ikke har fået nogle billeder med en lækker velbelyst forgrund, som jeg havde håbet. Til gengæld fik jeg presset mig selv lidt igen, og fik nogle ok billeder, som jeg kan bruge som fundament til at blive bedre ud fra.

Børn i bur på en af vognene.

Heldigvis var dette en af de varmere aftener i Minneapolis, så temperaturen lå lige omkring 6 graders frost. De lave temperaturer forhindrer heldigvis ikke deltagerne i Holidazzle Parade i at være glade, smilende og oplyste.

Dioder var der rigeligt at, også på menneskerne.

Dette bliver det sidste indlæg på bloggen i 2010, så i ønskes alle et rigtig godt nytår. Husk at passe på fingrene, det er så svært at styre et kamera hvis man ikke har alle 10 pølser i god behold.

Jeg ser frem til et 2011 med endnu flere gode fotooplevelser, og forhåbentlig lidt større regelmæssighed på bloggen.

Jeg er en stor stor fan af Bokeh, men jeg har ikke rigtig ramt det på mine egne billeder endnu. Nu sidder jeg så i Minneapolis kort før jul, så der er tusindvis af lyskæder på alt. Små lækre lys der kan give blød og cremet bokeh. Så da jeg gik en tur rundt i Minneapolis Skyway med mine kollegaer den anden aften, ville jeg naturligvis have mig nogle lækre bokeh-fyldte billeder.

Der er bare lige et enkelt problem med mine billeder fra gåturen. De er uskarpe. Jeg er stadig ikke god nok til at tage billeder når det er lidt mørkt. Jeg smider blænden op på F2.0, men bruger alt andet end det midterste fokuspunkt, og det virker bare ikke godt nok.

Troels i Minneapolis Skyway, med lækker bokeh

Som det ses, så ser Troels lidt sløret ud, og det er ikke fordi han har drukket. Det er fordi jeg er en klovn. Men jeg har i det mindste fået mit første billede med god bokeh.

Jeg lavede et par forsøg mere på turen, men jeg brugte desværre ikke tid nok til at kontrollere billederne på kameraet til at jeg fik rettet til og undgået flere uskarpe billeder. Så min kollega Camilla ser også en smule uskarp ud i kanterne.

Camilla i Minneapolis Skyway med god Bokeh i baggrunden.

Nu håber jeg bare at jeg er kløgtig nok til at jeg har lært at mine fejl. For om lidt vil jeg tage til Holidazzle og se om ikke jeg kan få nogle flere billeder med lækker blød bokeh og forhåbentlig et knivskarpt motiv i forgrunden.

Bare fordi jeg holder ferie, er det jo ikke ensbetydende med at jeg tager billeder, tværtimod.

For en 2½ uge side var jeg fotograf til et bryllup, det var en vennetjeneste, og med kort varsel, så der var ikke så meget planlagt, jeg sørgede blot for at have alle mine batterier ladet op, og have alt mit grej med. Så snart jeg har fået redigeret billederne igennem og overgivet dem til brudeparret, skal jeg nok få smidt et par stykker her på bloggen.

Men nok om bryllup, denne post skal derimod handle om ISO og støj. Jeg render rundt med et EOS 40D og er egentlig udmærket tilfreds med det. Langt hen af vejen tager det fine billeder. Jeg har både før og efter jeg har anskaffet kameraet læst en masse om det, og en ting der går igen overalt, er beskrivelserne af den meget ringe ISO performance. Indtil videre har jeg klaret mig, for jeg kan som regel holde mig inden for området 100 – 400 med en enkelt afstikker til 800 i ny og næ. Men da jeg i forrige uge stod i Basilica di San Miniato al Monte‎ i Firenze og ville have nogle billeder af udsmykningen, så var ISO 800 ikke lyst nok. Hvad gør man så? I alle de fancy bøger jeg har læst om fotografi er der altid en historie om at et dårligt billede er bedre end intet billede. Så jeg fyrede op på ISO 1600 og knipsede et par skud. Taget i betragtning hvor mørkt der var synes jeg, at jeg er sluppet heldigt fra det.

Den fulde loftudsmykning.

Med det blotte øje kunne man ikke ane meget mere end guldkanten på Jesus kappe.

Herunder er et 100% udsnit. Det kan godt være at motivet er rimeligt støjtolerant, men det er ikke sidste gang at jeg har bevæget mig op på ISO 1600, for et billede med den smule støj er helt sikkert bedre end et der er dobbelt så rystet. Man kunne selvfølgelig også løse det med nogle mere lysstærke objektiver, men det har jeg ikke råd til lige nu.

100% beskæring af Jesus

Så kom der også lidt med fra min ferie. Nu vil jeg læse de sidste sider af Joe McNallys ‘Hot Shoe Diaries’ så jeg kan skrive lidt om den, og så få lavet nogle bryllupsbilleder klar så jeg kan vise dem.

Fredag den 6. November var jeg en tur i Albany, NY og holde en præsentation om webanalyse. Da jeg nu alligevel var på de kanter tænkte jeg at jeg ville benytte chancen til at komme en tur forbi det store æble.

Truende skyer over bjergene i baggrunden.

Det indebar at jeg fredag efter endt præsentation satte mig i Amtrak toget fra Albany til New York.

Det er en toglinje der kører på kanten af Hudson floden hele vejen. Jeg kørte fra Albany ca. kl. 15 og sikken en togtur. Med efterårssolen lavt på himlen og mens solen stille og roligt gik ned, kørte vi langs floden fra det ene fantastiske sceneri til det næste.

Lille hytte med udsigt over Hudson og lækre efterårsfarver

Desværre er det ikke så nemt at tage gode billeder, da toget bevæger sig, og billederne skal tages ud igennem en beskidt og ridset togrude. Men jeg har gjort mit bedste.

Så håber jeg at de tre billeder giver en nogenlunde fornemmelse af den smukke efterårsnatur i New York, ellers kan jeg klart anbefale en tur med toget (eller endnu bedre med båd) mellem Albany og New York.

Faldefærdigt skur på en lille tange. Fantastisk lys i baggrunden.

Jeg har naturligvis også taget billeder i de par dage jeg var i New York, dem prøver jeg at få op i den nærmeste fremtid.