Arkiv

Arkiv for kategorien ‘New York’

Fotosafari i New York – eller noget

18 november, 2009 Ingen kommentarer

Da jeg alligevel var en tur i New York i forbindelse med arbejdet, og det passede med en weekend, så besluttede jeg at ville ud og tage nogle billeder i byen der aldrig sover. Jeg aftalte med min kammerat Allan, der bor i New York og også er hyggefotograf, at vi skulle ud og fotografere nogle forskellige ting i lørdags. Blandt andet Rossville Boat Graveyard på Staten Island.

Allan laver et panorama billede af Manhattan

Allan laver et panorama billede af Manhattan

Men det gik hverken værre eller bedre end at vi fik lidt mange øl i fredags på 11th street bar, der i øvrigt er en god bar. Det gjorde at vi ikke kom ud for at fotografere helt så tidligt, og da der så var længere til Rossville end først antaget, gik den plan i vasken.



Vi greb så chancen for at vandre lidt rund på nordkanten af Staten Island, hvor vi blandt andet fandt et 9/11 monument og en rovfugl.

Jeg mangler de ornitologiske evner til at artsbestemme pipperen på billedet.

Jeg mangler de ornitologiske evner til at artsbestemme pipperen på billedet.

Under alle omstændigheder var turen ikke helt tabt, for da vi sejlede tilbage mod Manhattan var det i de sene eftermiddagstimer med solen på vej ned, og det gav en smuk skyline.



Men næste gang, så skal jeg nok research lidt bedre, så jeg kan nå det jeg gerne vil :)

Manhattan i solnedgangen

Manhattan i solnedgangen

På flickr kan du finde resten af mine billeder fra New York.

Categories: fotografi, Fotosafari, New York

Hudson floden – Albany til New York

12 november, 2009 Ingen kommentarer

Fredag den 6. November var jeg en tur i Albany, NY og holde en præsentation om webanalyse. Da jeg nu alligevel var på de kanter tænkte jeg at jeg ville benytte chancen til at komme en tur forbi det store æble.

Truende skyer over bjergene i baggrunden.

Truende skyer over bjergene i baggrunden.

Det indebar at jeg fredag efter endt præsentation satte mig i Amtrak toget fra Albany til New York.



Det er en toglinje der kører på kanten af Hudson floden hele vejen. Jeg kørte fra Albany ca. kl. 15 og sikken en togtur. Med efterårssolen lavt på himlen og mens solen stille og roligt gik ned, kørte vi langs floden fra det ene fantastiske sceneri til det næste.

Lille hytte med udsogt over Hudson og lækre efterårsfarver

Lille hytte med udsigt over Hudson og lækre efterårsfarver

Desværre er det ikke så nemt at tage gode billeder, da toget bevæger sig, og billederne skal tages ud igennem en beskidt og ridset togrude. Men jeg har gjort mit bedste.



Så håber jeg at de tre billeder giver en nogenlunde fornemmelse af den smukke efterårsnatur i New York, ellers kan jeg klart anbefale en tur med toget (eller endnu bedre med båd) mellem Albany og New York.

Faldefærdigt skur på en lille tange. Fantastisk lys i baggrunden.

Faldefærdigt skur på en lille tange. Fantastisk lys i baggrunden.

Jeg har naturligvis også taget billeder i de par dage jeg var i New York, dem prøver jeg at få op i den nærmeste fremtid.

Categories: Efterår, New York, Rejse

Fotomuligheder i New York

2 november, 2009 Ingen kommentarer

Jeg er i den heldige situation at jeg lige har 1½ dag i New York i den kommende weekend. Det skal naturligvis bruges på at fotografere og fouragere. Jeg har naturligvis selv nogle idéer til hvad jeg kunne tænke mig at se og fotografere, men nu må se hvad jeg når. Hvis du sidder med nogle fantastiske idéer til hvad man skal tage billeder af i New York, så smid en kommentar.



Jeg kunne godt tænke mig at komme en tur forbi Tugboat Graveyard på Staten Island. Jeg ville naturligvis også gerne i nogle af parkerne og tage lidt billeder, og så måske en tur forbi The Cage og tage billeder af noget streetbasket.

Categories: fotografi, New York, Rejse