En Holidazzle-vogn med Pinochio

Som nævnt i forrige indlæg stod den på Holidazzle Parade, da jeg var i Minneapolis. Jeg prøvede at få nogle billeder med et godt skarpt motiv og noget lækker cremet bokeh, skabt af alle de mange julelys. Det viste sig at være noget sværere end jeg havde håbet på, men jeg synes alligevel jeg fik et par gode jule- og vinterbilleder.

Det jeg fandt svært i denne situation er dels at det var mørkt og dels at vognene bevægede sig i et pænt tempo. Så jeg synes det var svært at nå at fange et godt motiv, stille skarpt og få det i kassen. Det betyder at jeg ikke har fået nogle billeder med en lækker velbelyst forgrund, som jeg havde håbet. Til gengæld fik jeg presset mig selv lidt igen, og fik nogle ok billeder, som jeg kan bruge som fundament til at blive bedre ud fra.

Børn i bur på en af vognene.

Heldigvis var dette en af de varmere aftener i Minneapolis, så temperaturen lå lige omkring 6 graders frost. De lave temperaturer forhindrer heldigvis ikke deltagerne i Holidazzle Parade i at være glade, smilende og oplyste.

Dioder var der rigeligt at, også på menneskerne.

Dette bliver det sidste indlæg på bloggen i 2010, så i ønskes alle et rigtig godt nytår. Husk at passe på fingrene, det er så svært at styre et kamera hvis man ikke har alle 10 pølser i god behold.

Jeg ser frem til et 2011 med endnu flere gode fotooplevelser, og forhåbentlig lidt større regelmæssighed på bloggen.

Selv om jeg ikke selv for taget så mange billeder for tiden pga. arbejde og studier, så suger jeg til mig af inspiration. Så håber jeg at jeg for tid til at udfolde mig lidt kreativt hen over sommeren.

Den anden dag henviste en af mine kammerater mig så til en gut der hedder Dustin Diaz. Han er en nørd som arbejder med javascript hos Twitter, men hvad vigtigere er, han er semiprof fotograf i sine weekender. I 2009 kørte han et klassisk et billede om dagen projekt, og det er der ikke så meget nyt i. Det fede er at han for en hel del af billederne have lavet nogle utrolig gode beskrivelser af sine opstillinger, dem kan du finde i hans strobist set på flickr.

Så hvis du gerne vil have lidt fed inspiration og i øvrigt godt kan lide lækker Bokeh, så tag et kig på Dustin Diaz’s arbejde.

For ca. 14 dage siden havde jeg fornøjelsen af at overvære Solrød Gymnasiums teaterkoncert ‘Cirkus ved Verdens Ende’. Nu tænker de fleste sikkert ‘Ja ja, hvor fed kan en skolekomedie være?’. Det var i hvert tilfælde hvad jeg tænkte da jeg var på vej ind og se det. Jeg blev dog meget positivt overrasket over det professionelle setup og hvor godt udført det blev, men vigtigst af alt – jeg havde mit kamera med, og det er jo hvad det handler om her på bloggen.

Da jeg sad lidt væk fra scenegulvet og blitz udtrykkeligt var blevet frabedt, så blev det lidt en udfordring for mig at få gode billeder.

Der synges 'Let me entertain you'

Så jeg gjorde mit bedste. ISO blev skruet op på 800-1600 (av av av, det er lidt meget på et EOS 40D), blænden blev holdt så åben som muligt og jeg skiftede ofte fokuspunkt for at ramme steder hvor der var lys og kontrast nok til at der kunne fokuseres. I løbet af de 2 timer forestillingen varede fik jeg skudt omkring 350 billeder, hvor af ca. 30 blev acceptable og 4-5 blev gode. Jeg skød hele første akt med min 17-85mm kit-objektiv der ikke er synderligt lysstærkt. I andet akt skiftede jeg til min 50mm F1.4, det hjalp lidt, men på bekostning af dybdeskarphed. I andet akt røg jeg ned på ISO 400 og skød det meste på F2.

Klovner der synger 'I get a kick'.

Da det ikke var en situation jeg have taget billeder i før, var jeg lidt på herrens mark med hvordan jeg fik dem gode. Nu har jeg prøvet mig frem, og er kommet frem til at et 70-200mm F2.8 ville have hjulpet, men hvad kan jeg ellers gøre. I må meget gerne kigge på hele serien på flickr og så komme med kritik og forslag til forbedringer i kommentarerne. Jeg vil jo gerne kunne gøre det bedre næste gang jeg skal til koncert eller show.

Efter at have set et par eksempler rundt om på nettet, hvor folk har leget med lyset, tænkte jeg at det skulle have et hurtigt skud fra hoften. Så konen blev sat i sofaen med lidt svagt lys fra fjernsynet, og så gik jeg eller i gang med en diodelygte og 30 sek. lukketider. Jeg er ikke ubetinget tilfreds med resultatet, men da konens tålmodighed med mit legen med lys var begrænset, så er det så langt jeg er nået ind til videre. Billedet er ikke efterbehandlet.

Kærlige tanker - leg med lyset