Yikes, det er godt nok ikke meget tid jeg for brugt med et kamera i hånden for tiden. Alt min tid er gået med opgaveskrivning og eksamenslæsning, altså ud over mit fuldtidsjob. Det kommer det desværre nok også til lidt endnu.
Men bare rolig, jeg har ikke helt opgivet at holde liv i min blog. Så i anledning af at jeg har haft en weekend hvor jeg koblede helt af og tog på fisketur væk fra det hele, har jeg gravet et billede frem fra min fisketur sidste år (jeg magtede ikke at have kamera med i år, så er man sgu’ træt).
Så her er et lille billede af min kammesjuk Joakim, der kan lege pausefisk indtil jeg for mandet mig op på hesten igen. Jeg synes selv refleksionerne i solbrillerne fungerer meget godt.

Joakim nyder solen mens vi fisker fra jolle.
Selv om jeg ikke selv for taget så mange billeder for tiden pga. arbejde og studier, så suger jeg til mig af inspiration. Så håber jeg at jeg for tid til at udfolde mig lidt kreativt hen over sommeren.
Den anden dag henviste en af mine kammerater mig så til en gut der hedder Dustin Diaz. Han er en nørd som arbejder med javascript hos Twitter, men hvad vigtigere er, han er semiprof fotograf i sine weekender. I 2009 kørte han et klassisk et billede om dagen projekt, og det er der ikke så meget nyt i. Det fede er at han for en hel del af billederne have lavet nogle utrolig gode beskrivelser af sine opstillinger, dem kan du finde i hans strobist set på flickr.
Så hvis du gerne vil have lidt fed inspiration og i øvrigt godt kan lide lækker Bokeh, så tag et kig på Dustin Diaz’s arbejde.
Jeg har de seneste to års tid været en aktiv bruger af Canons website for brugere af Canons EOS DSLR kameraer. Sitet startede med at hedde CanonEOS.dk og skiftede senere navn til MyEOS.dk, men har hele tiden været en stor kilde til inspiration og information på dansk. Gode danske fotografer deltog med spændende artikler om teknik, udstyr og oplevelser. Kim Skovsby lavede i samarbejde med Canon en masse undervisningsvideoer. Alt sammen noget der har hjulpet mig meget. Samtidig var der mulighed for at medlemmer kunne oploade egne billeder til kritik, og der var et meget brugt forum hvor vi som medlemmer kunne diskutere alt der havde en relation til fotografi.
Så da Canon Danmark for ca. 1½ måned siden annoncerede at de ville lukke sitet og overdrage ansvaret for at lave et dansk site for EOS brugere til fotografen Kim Skovsby, blev jeg temmelig skuffet, for hvordan skulle en selvstændig fotograf kunne løfte den opgave alene, og uden at det blev gennemsyret af reklame for ham?
Efterhånden som jeg fik tænkt lidt over det indså jeg, at jeg egentlig var lidt træt af MyEOS.dk. Det var for langsomt, forummet var dårligt organiseret og ikke rigtig modereret. Søgefunktionen virkede ikke. Der var faktisk ret meget som vi brugere havde brokket os over til Canon gennem tiden. Da Kim Skovsby så samtidig meldte ud at han ville prøve at holde det neutralt i forhold og også ville tage nogle af alle de input brugerne havde givet til Canon gennem tiderne og få dem med, så begyndte jeg så småt at blive lidt positiv igen. Da det nye site MitEOS.dk så åbnede for en uge siden, var jeg meget nysgerrig og en smule skeptisk.
Nu har sitet så været i luften i en uge og jeg bliver mere og mere positiv. Fordi det ikke længere er direkte knyttet til Canon, så er det muligt at lave et køb og salg forum. Generelt er forummet bedre, fordi man har valgt at bruge standard software i stedet for at opbygge det fra bunden. Samtidig er det lykkedes for Kim Skovsby at lokke de fotografer der skrev artikler til MyEOS.dk til også at bidrage til MitEOS.dk og flere til. Alle Kims undervisningsvideoer er også kommet med over. Så alt i alt er jeg meget positiv over for det nye MitEOS.dk og glæder mig til at være med til at skabe et aktivt website for Canon EOS brugere.
Så hvis du bruger EOS kamera så skynd dig ind på MitEOS.dk og vær med fra starten.
Hvis du interesserer dig for fotografi og måske i særlig grad fotografi med blitz, så bør du vide hvem Joe McNally er. Hvis du ikke ved, så brug lidt tid på at læse hans blog, se videoer med ham på youtube, og generelt researche hans arbejde. Han er i mine øjne (og mange andres) en af de store mestre inden for moderne fotografi, og en mand man derfor gerne lytter til, når han deler ud af sine guldkorn.
Firmaet Manfrotto, der laver masser af tilbehør til foto og videoproduktion, har lanceret en serie gratis webinarer, hvor man kan få indblik i hvordan nogle af de store drenge arbejder. De kalder serien for Manfrotto School of Excellence og har blandt andet Joe McNally på skemaet. Hans webinar kan man nu se gratis at registrere sig på Manfrotto School of Excellence, og det kan jeg varmt anbefale.
For ca. 14 dage siden havde jeg fornøjelsen af at overvære Solrød Gymnasiums teaterkoncert ‘Cirkus ved Verdens Ende’. Nu tænker de fleste sikkert ‘Ja ja, hvor fed kan en skolekomedie være?’. Det var i hvert tilfælde hvad jeg tænkte da jeg var på vej ind og se det. Jeg blev dog meget positivt overrasket over det professionelle setup og hvor godt udført det blev, men vigtigst af alt – jeg havde mit kamera med, og det er jo hvad det handler om her på bloggen.
Da jeg sad lidt væk fra scenegulvet og blitz udtrykkeligt var blevet frabedt, så blev det lidt en udfordring for mig at få gode billeder.

Der synges 'Let me entertain you'
Så jeg gjorde mit bedste. ISO blev skruet op på 800-1600 (av av av, det er lidt meget på et EOS 40D), blænden blev holdt så åben som muligt og jeg skiftede ofte fokuspunkt for at ramme steder hvor der var lys og kontrast nok til at der kunne fokuseres. I løbet af de 2 timer forestillingen varede fik jeg skudt omkring 350 billeder, hvor af ca. 30 blev acceptable og 4-5 blev gode. Jeg skød hele første akt med min 17-85mm kit-objektiv der ikke er synderligt lysstærkt. I andet akt skiftede jeg til min 50mm F1.4, det hjalp lidt, men på bekostning af dybdeskarphed. I andet akt røg jeg ned på ISO 400 og skød det meste på F2.

Klovner der synger 'I get a kick'.
Da det ikke var en situation jeg have taget billeder i før, var jeg lidt på herrens mark med hvordan jeg fik dem gode. Nu har jeg prøvet mig frem, og er kommet frem til at et 70-200mm F2.8 ville have hjulpet, men hvad kan jeg ellers gøre. I må meget gerne kigge på hele serien på flickr og så komme med kritik og forslag til forbedringer i kommentarerne. Jeg vil jo gerne kunne gøre det bedre næste gang jeg skal til koncert eller show.
Nyeste kommentarer