Arkiv

Arkiv for kategorien ‘fotografi’

Cirkus ved Verdens Ende

7 april, 2010 2 kommentarer

For ca. 14 dage siden havde jeg fornøjelsen af at overvære Solrød Gymnasiums teaterkoncert ‘Cirkus ved Verdens Ende’. Nu tænker de fleste sikkert ‘Ja ja, hvor fed kan en skolekomedie være?’. Det var i hvert tilfælde hvad jeg tænkte da jeg var på vej ind og se det. Jeg blev dog meget positivt overrasket over det professionelle setup og hvor godt udført det blev, men vigtigst af alt – jeg havde mit kamera med, og det er jo hvad det handler om her på bloggen.

Da jeg sad lidt væk fra scenegulvet og blitz udtrykkeligt var blevet frabedt, så blev det lidt en udfordring for mig at få gode billeder.

Cirkus ved verdens ende - Let me entertain you

Der synges 'Let me entertain you'

Så jeg gjorde mit bedste. ISO blev skruet op på 800-1600 (av av av, det er lidt meget på et EOS 40D), blænden blev holdt så åben som muligt og jeg skiftede ofte fokuspunkt for at ramme steder hvor der var lys og kontrast nok til at der kunne fokuseres. I løbet af de 2 timer forestillingen varede fik jeg skudt omkring 350 billeder, hvor af ca. 30 blev acceptable og 4-5 blev gode. Jeg skød hele første akt med min 17-85mm kit-objektiv der ikke er synderligt lysstærkt. I andet akt skiftede jeg til min 50mm F1.4, det hjalp lidt, men på bekostning af dybdeskarphed. I andet akt røg jeg ned på ISO 400 og skød det meste på F2.

Klovner der synger 'I get a kick'.

Klovner der synger 'I get a kick'.

Da det ikke var en situation jeg have taget billeder i før, var jeg lidt på herrens mark med hvordan jeg fik dem gode. Nu har jeg prøvet mig frem, og er kommet frem til at et 70-200mm F2.8 ville have hjulpet, men hvad kan jeg ellers gøre. I må meget gerne kigge på hele serien på flickr og så komme med kritik og foreslag til forbedringer i kommentarerne. Jeg vil jo gerne kunne gøre det bedre næste gang jeg skal til koncert eller show.

Categories: Lys, fotografi Tags: , , ,

Portrætter til Siteimprove A/S

18 marts, 2010 Ingen kommentarer

Jeg arbejder til dagligt for virksomheden Siteimprove A/S. Da vi for nyligt besluttede at vi ville sætte ansigt på os selv for at gøre kontakten med kunderne mere personlig, og at det blandt andet skulle ske ved at have portrætter af medarbejderne på hjemmesiden, skyndte jeg mig at melde mig som fotograf. På den måde for jeg lavet et par portrætter til en begyndende portfolio og firmaet for lavet portrætter ganske billigt.

De fleste dage slæber jeg alligevel min taske med alt mit fotoudstyr med frem og tilbage, hvis nu der skulle opstå en situation hvor jeg skulle tage billeder, så der var ikke så meget forberedelse for mig. Så på den første dag der var afsat til at tage billeder hev jeg fat i min kollega Camilla, som fik lov at være prøveklud på de ca. 50 billeder det tog før jeg havde fundet det rette sted og belysning.

Camilla

Prøveklud og Account Manager Camilla

For at få billederne til at passe i vores farveprofil på hjemmesiden blev det besluttet at holde dem i sort/hvid. Samtidig ville vi gerne have at man kunne ane lidt struktur i baggrunden, så de er taget i vores fantastiske trappeopgang. (Bygningen er fra 1805.) Lyset på Camilla kommer fra et stort vindue der sidder lidt oppe til højre. På venstre side har jeg bouncet min blitz ind i en brun væg, som gav en lidt gylden tone.

Den samme opstilling brugte jeg så på de kollegaer der blevet taget portrætter af på denne dag. Blandet andet min Irske kollega og singer-songwriter Sean Needham.

Sean

Account Manager Sean

Der blev taget en sjat flere billeder første dag, men de ligner alle hinanden i stil.

For variationens skyld, og fordi lyset var anderledes, lavede vi en lidt anden opstilling på vores anden portrætfoto-dag. Jeg valgte at sætte mine modeller tættere på det store vindue og lade lyset falde ind fra venstre. Da det var gråvejr gav det et meget stort blødt lys. Jeg valgte så at ligge min blitz ca. 3m bagude og 3m til højre og bounce den op i det høje loft, for at skabe en kantbelysning.

Kajsa

Account Manager Kajsa

Jeg synes faktisk at lyset her er blevet rigtig godt. Specielt kantlyset fra den bouncede blizt, som ses på Kajsas hår og skuldre virker i mine øjne rigtig godt. Lyset fra vinduet som er ca. 1m til venstre bliver meget dramatisk og lækkert. Jeg prøvede også at lave et bredformat portræt for at få lidt mere dybde i billedet. Her har jeg brugt Jesper, en af udviklerne, som model.

Jesper

Udvikler Jesper

Selv om en stor del af den venstre side af billedet bare er mørkt synes jeg det giver en fed dybde og kontrast sammen med kantlyset. Jeg synes også Jesper træder fint ud af baggrunden, desværre er det svært at se hvor flot vores bygning er.

Nu skal vi bare have lavet tilpasningerne på firmaets hjemmeside, så vil billederne snart kunne ses på Siteimproves hjemmeside.

Mini-anmeldelse: Fototeknik af Casper Tybjerg

7 marts, 2010 Ingen kommentarer

Så her jeg gnavet mig gennem endnu en af Casper Tybjergs fotobøger. Jeg har tidligere læst og lavet en anmeldelse af Fotobogen. Denne gang er det bogen Fototeknik af Casper Tybjerg jeg har læst. Det er den første bog i en planlagt serie med 6 bøger, der skal gå mere i dybden end fotobogen.

Bogen henvender sig, med egne ord, til alle brugere af DSLR kameraer, både nybegyndere, øvede og professionelle. Det er selvfølgelig et fint salgsargument, men jeg er ikke enig. Bogen giver en ganske fin grundlæggende gennemgang af de forskellige parametre man har at skrue på inden for fotografi, som lukketid, blænde og iso. Den beskriver også fint hvordan disse hænger sammen og hvorledes de kan bruges kreativt til at opnå forskellige effekter. Men min mening er at niveauet er til nybegyndere og let øvede, og de fleste erfarne hobbyfotografer og professionelle vil finde bogen for basal.

Fototeknik, Mennesker og Fotobogen af Casper Tybjerg

Fototeknik, Mennesker og Fotobogen af Casper Tybjerg

Bogen har også en grundlæggende gennemgang af objektiver og andet tilbehør der er interessant for DSLR fotografer. Igen er gennemgangen rigtig god for begyndere, men det er viden som øvede og proffer allerede sidder inde med. Capser Tybjerg er Nikon fotograf og derfor er funktioner i kameraet gennemgået ud fra et Nikon kamera, og det er selvfølgelig ok, og det meste kan oversættes til andre kameraproducenter. Men som Casper nævner flere gange, skal man læse manualen til sit kamera for at finde de rigtige funktioner.

Alt i alt synes jeg det er en god og relevant bog om fototeknik, hvis man er begynder, og jeg ville selv have haft glæde af at læse den da jeg fik mit kamera, det havde nok fået mig hurtigere frem. Med det sagt, vil jeg dog tilføje at man hurtigt kan finde tilsvarende informationer og beskrivelser på nettet. Der ligger et utal af gratis og betalings lektioner som i mine øjne er bedre, de kræver dog at man kan engelsk. Fordelen ved at have det på bogform er at man kan have den med sig. Det er endnu en ting jeg mener er relevant for begyndere.

Så hvis du står og skal købe dit første digitale spejlreflekskamera så vil jeg varmt anbefale at du også køber og læser Fototeknik af Casper Tybjerg. Hvis du allerede har et DSLR og føler dig bare nogenlunde fortrolig med sammenhængen mellem lukketid, blænde og ISO, så vil jeg anbefale at du finder fotolektioner på f.eks. youtube.com der matcher dine fotointeresser.

Nyt legetøj: Cactus V4 flash triggere

1 februar, 2010 2 kommentarer

Jeg kan godt lide at få nyt legetøj, og nu har jeg gjort det igen. Denne gang her jeg investeret i et Cactus V4 sæt trådløse flash triggere. Jeg bestilte dem hos 1StopBrigther i England, og de kom frem 2 hverdage efter jeg bestilte.

Men som nævnt for et par posts siden, så svømmer jeg ikke i tid i øjeblikket, så jeg må desværre vente indtil den kommende weekend med at få dem prøvet for alvor. Så skal jeg nok også smide et par billeder op.

Cactus V4 trådløs flash trigger

Cactus V4 trådløs flash trigger (Billedet er lånt fra http://www.flickr.com/photos/chavals/3251533653/)

Fotosafari i New York – eller noget

18 november, 2009 Ingen kommentarer

Da jeg alligevel var en tur i New York i forbindelse med arbejdet, og det passede med en weekend, så besluttede jeg at ville ud og tage nogle billeder i byen der aldrig sover. Jeg aftalte med min kammerat Allan, der bor i New York og også er hyggefotograf, at vi skulle ud og fotografere nogle forskellige ting i lørdags. Blandt andet Rossville Boat Graveyard på Staten Island.

Allan laver et panorama billede af Manhattan

Allan laver et panorama billede af Manhattan

Men det gik hverken værre eller bedre end at vi fik lidt mange øl i fredags på 11th street bar, der i øvrigt er en god bar. Det gjorde at vi ikke kom ud for at fotografere helt så tidligt, og da der så var længere til Rossville end først antaget, gik den plan i vasken.

Vi greb så chancen for at vandre lidt rund på nordkanten af Staten Island, hvor vi blandt andet fandt et 9/11 monument og en rovfugl.

Jeg mangler de ornitologiske evner til at artsbestemme pipperen på billedet.

Jeg mangler de ornitologiske evner til at artsbestemme pipperen på billedet.

Under alle omstændigheder var turen ikke helt tabt, for da vi sejlede tilbage mod Manhattan var det i de sene eftermiddagstimer med solen på vej ned, og det gav en smuk skyline.

Men næste gang, så skal jeg nok research lidt bedre, så jeg kan nå det jeg gerne vil :)

Manhattan i solnedgangen

Manhattan i solnedgangen

På flickr kan du finde resten af mine billeder fra New York.

Categories: Fotosafari, New York, fotografi Tags:

Fotomuligheder i New York

2 november, 2009 Ingen kommentarer

Jeg er i den heldige situation at jeg lige har 1½ dag i New York i den kommende weekend. Det skal naturligvis bruges på at fotografere og fouragere. Jeg har naturligvis selv nogle idéer til hvad jeg kunne tænke mig at se og fotografere, men nu må se hvad jeg når. Hvis du sidder med nogle fantastiske idéer til hvad man skal tage billeder af i New York, så smid en kommentar.

Jeg kunne godt tænke mig at komme en tur forbi Tugboat Graveyard på Staten Island. Jeg ville naturligvis også gerne i nogle af parkerne og tage lidt billeder, og så måske en tur forbi The Cage og tage billeder af noget streetbasket.

Categories: New York, Rejse, fotografi Tags:

Efterårsbilleder

23 oktober, 2009 Ingen kommentarer

I dagene efter det tidligere nævnte Canon fotokursus var jeg fortsat på ferie i Holstebro. Vi var meget heldige med vejret, og det gav mig mulighed for at komme ud og tage nogle smukke efterårsbilleder.

Skovbunden kan være meget smuk om efteråret, og der er et fabelagtigt lys.

Skovbunden kan være meget smuk om efteråret, og der er et fabelagtigt lys.

På billederne har jeg primært fokuseret på at få lyset korrekt da jeg tog billedet.

Efterfølgende har jeg brugt lidt mere tid en jeg plejer i konverteringen fra RAW til JPEG, her har jeg arbejdet med farverne.

En flok græskarmænd der har været på druk. Jeg er især begejstret for den til højre der har brækket sig.

En flok græskarmænd der har været på druk. Jeg er især begejstret for den til højre der har brækket sig.

Jeg har været temmelig kritisk i min udvælgelse, og derfor er min efterårsserie kun på 5 billeder. Det eneste der er kommet med på trods af en lidt ringere teknisk kvalitet er græskarmændene, da jeg synes de er sjove er repræsentere efterår godt. Alle 5 billeder kan ses på min flickr.

Categories: Efterår, fotografi, kursus Tags:

Fotografi, Udstyr og Eventyr is Digg proof thanks to caching by WP Super Cache

Web Analytics