Det er bare om at nyde motorcykel-dagene mens de er der.

Sommeren er slut og efteråret er over os. Det betyder at motorcykel-sæsonen 2010 er ved at være slut, men de sidste rester af sæsonen skal lige udnyttes. Så da jeg nu har haft et par dage i Holstebro, hvor oktobervejret har vist sig fra sin bedste side, og hvor jeg har haft adgang til en lækker cykel, så skulle det naturligvis udnyttes. Ud over selv at have kørt nogle skønne ture, så lokkede jeg også min svigerbror til at køre en tur, hvor jeg sad på bagsædet af svigerfars bil og skød en masse billeder.

Der er vist ikke så meget mere at sige end: Skønt vejr, skøn motorcykel = skøn weekend.

Det kan godt være billederne ikke er af teknisk topkvalitet, men vi havde det sjovt med at tage dem. Jeg har prøvet lidt forskellige lukkehastigheder for at se hvad der fungerer bedste, men da jeg ikke er sikker på hvad jeg synes bedst om, eller om jeg kan få nogle fede billeder med langsommere lukkere, så må vi jo ud igen til foråret.

Billedet bliver lidt fladt i modlys. Blitz havde nok været sagen, bare ikke for motorcykelisten.

Jeg prøvede også med både modlys og medlys, men modlysbillederne bliver ret flade, for jeg kunne ikke rigtig tillade mig at smække en blitz i hovedet på en motorcykellist i fart.

Lige et sidste billede, det ligner de andre, men det var bare så godt vejr.

Lige en kort update og et efterårsbillede af ringe teknisk kvalitet. Hvis du følger mig på twitter eller kender mig på anden måde, er du sikkert opmærksom på at jeg skriver speciale for tiden. Skulle det være gået din snude forbi, eller er du en ny besøgende, kan jeg fortælle at jeg er lidt sløv til at opdatere min blog for tiden. Da jeg er dum nok til at arbejde fuld tid og skrive speciale samtidig.

Det står så grelt til at jeg glemmer at tage mit kamera med når jeg tager mig tid til at koble fra. Derfor er mit første efterårsbillede i år taget med min telefon. Hvis du godt kan lide efterårsbilleder, er her mine efterårsbilleder fra sidste år.

Så husk nu at tage et ordentligt kamera med når du skal lave græskarlygter. Det er så dumt at gå ned på udstyr.

Her er det Hello Kitty græskar jeg lavede til min niece på 2,5 år, sammen med min 5-årige nevøs mere traditionelle halloween græskar.

Et traditionelt græskarhoved og et Hello Kitty græskarhoved

Min kones gode veninde Victoria blev gift med sin udkårne Michael for en lille måned siden.

Hun fik hatten og han fik buketten og så måtte de ellers kysse i skjul bag hatten.

Vi har længe vist at vi skulle med og jeg havde gået og tænkt om jeg bare skulle nappe mit lommekamera med, eller om jeg skulle tage mit spejlrefleks og se om jeg kunne lave nogle gode billeder. Svaret kom 4 dage før brylluppet, da Victoria og Michael spurgte om ikke jeg havde lyst til at være deres semi-officielle bryllupsfotograf, de havde nemlig ikke hyret en. Selvfølgelig ville jeg det, det var jo en chance for at prøve noget nyt.

Så dagen før blev alle batterier ladet op, memory cards blev tømt og jeg blev lidt nervøs, for hvad nu hvis man kiksede jeg har jo ikke prøvet det før. Jeg er jo fortrolig med mit udstyr og jeg havde jo fortalt det unge brudepar at jeg ikke havde taget bryllupsbilleder før, og det var de ok med, så alle bekymringer blev lagt på hylden.

Nu skulle jeg bare koncentrere mig om at få nogle billeder der blev gode og som de viste deres store dag. Der måtte ikke fotograferes i kirken under vielsen (og da præsten er bruden mor, blev det overholdt) så jeg stod klar til at fange dem, da de trådte ud i den bagende varme Juli sol.

Hele ceremonien i bedehuset skal lige synkes en gang.

Jeg er selv ret glad for det her billede, parret stråler af glæde, men skal også lige nå at forstå at de lige er blevet gift. Efter gæsterne var drysset ud af kirken havde jeg håbet at vi kunne komme ind i kirken og tage et par billeder, men de havde travlt med at gøre klar til det efterfølgende bryllup, æv-bæv.

Victoria og Michael er meget glade for gåture og det havde de valgt skulle indgå i dagen, så fra kirken på Frederiksberg gik turen til fods gennem Frederiksberg have til receptionen i Valby.

I fuld fart gennem den gamle have

Da gåturen er vigtig for brudeparret, ville jeg jo gerne have et par gode billeder. Men turen foregik i raskt trav uden pauser, hvilket var lidt af en udfordring, så jeg løb rundt i bryllupstøj med kamera i 30 graders varme. Jeg er selv tilfreds med de to billeder fra turen, som jeg synes illustrerer den raske gåtur med det store følge.

Brud, Gom og det store følge

Efter gåturen gennem Frederiksberg have var der reception i Valby, hvorefter det var tilbage til Josti i Frederiksberg have til festen. Inden festen på Josti havde jeg lige 20-25 min med brudeparret i Frederiksberg have til at få taget et par officielle bryllupsbilleder. Det første billede i indlægget er en af disse og det er dette sidste billede også.

Brudeparret på en bro i Frederiksberg Have

Alt i alt var det en meget lærerig dag for mig. Selv om brudeparret måske ikke forventer det store, så har de stadig nogle ønsker og idéer, og de havde været rare at vide på forhånd. Så en anden gang vil jeg gerne planlægge mere en 3 dage i forvejen, og have lidt mere tid til at planlægge. Jeg fik prøvet min blitz off-kamera uden for, og fik set de udfordringer der er i det. Jeg fandt ud af at jeg til fest billeder ønsker mig et lysstærkt zoom-objektiv og et kamera med bedre iso-performance. Men overordnet fik jeg helt sikkert blod på at skyde mere af den slags, for selv om det var varmt og hårdt, var det rigtig sjovt.

Flere bryllupsbilleder på flickr.

Bare fordi jeg holder ferie, er det jo ikke ensbetydende med at jeg tager billeder, tværtimod.

For en 2½ uge side var jeg fotograf til et bryllup, det var en vennetjeneste, og med kort varsel, så der var ikke så meget planlagt, jeg sørgede blot for at have alle mine batterier ladet op, og have alt mit grej med. Så snart jeg har fået redigeret billederne igennem og overgivet dem til brudeparret, skal jeg nok få smidt et par stykker her på bloggen.

Men nok om bryllup, denne post skal derimod handle om ISO og støj. Jeg render rundt med et EOS 40D og er egentlig udmærket tilfreds med det. Langt hen af vejen tager det fine billeder. Jeg har både før og efter jeg har anskaffet kameraet læst en masse om det, og en ting der går igen overalt, er beskrivelserne af den meget ringe ISO performance. Indtil videre har jeg klaret mig, for jeg kan som regel holde mig inden for området 100 – 400 med en enkelt afstikker til 800 i ny og næ. Men da jeg i forrige uge stod i Basilica di San Miniato al Monte‎ i Firenze og ville have nogle billeder af udsmykningen, så var ISO 800 ikke lyst nok. Hvad gør man så? I alle de fancy bøger jeg har læst om fotografi er der altid en historie om at et dårligt billede er bedre end intet billede. Så jeg fyrede op på ISO 1600 og knipsede et par skud. Taget i betragtning hvor mørkt der var synes jeg, at jeg er sluppet heldigt fra det.

Den fulde loftudsmykning.

Med det blotte øje kunne man ikke ane meget mere end guldkanten på Jesus kappe.

Herunder er et 100% udsnit. Det kan godt være at motivet er rimeligt støjtolerant, men det er ikke sidste gang at jeg har bevæget mig op på ISO 1600, for et billede med den smule støj er helt sikkert bedre end et der er dobbelt så rystet. Man kunne selvfølgelig også løse det med nogle mere lysstærke objektiver, men det har jeg ikke råd til lige nu.

100% beskæring af Jesus

Så kom der også lidt med fra min ferie. Nu vil jeg læse de sidste sider af Joe McNallys ‘Hot Shoe Diaries’ så jeg kan skrive lidt om den, og så få lavet nogle bryllupsbilleder klar så jeg kan vise dem.

Fuld tryk hen over Øresund med broen i baggrunden.

For ca. 14 dage siden hev festudvalget på mit arbejde fat i mig og spurgte om ikke jeg “bare lige” tog mit kamera med til sommerfesten, så vi kunne få nogle gode billeder. De ville ikke fortælle mig hvad vi skulle, men jeg er altid på jagt efter billeder, så fint med mig.

Jeg fik sammen med resten af firmaet besked på at møde op ved Amaliehaven kl. 13 den 4. juni. Da vi kom derned lå der tre RIB’s fra RIB-IT og ventede på os. Der gibbede det lidt i maven på mig. Jeg tænkte først og fremmest på om jeg kunne holde mit kamera tørt og derefter på om jeg overhovedet ville kunne få nogle gode billeder.

Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel, så jeg smed mit kit-objektiv (17-85mm) på og kunne alligevel holde hurtige lukketider. Udfordringen var at styre alt på kameraet med en hånd, for man er nødt til at bruge den anden til at holde fast. På vej ud af havnen skød jeg en masse for at øve mig i at styre min zoom, ved at rulle den mod den arm der holdt fast i båden, for da vi først var ude af havnen gik det for alvor løs.

Heldigvis er et EOS 40D ikke så tungt og det skyder 6,5 billede i sekundet, så der blev faktisk en hel del gode billeder, omkring 50 ud af de 230 jeg skød på en times sejltur.

Min kollega Rasmus med vind i håret og lækre beskyttelsesbriller på.

RIB’sne skød af sted med omkring 100 kmh og som det kan ses på min kollega Rasmus giver det ret meget vind i håret.

Alt i alt synes jeg det gik ret godt fotomæssigt, selv om jeg ikke var forberedt på den slags sejltur med RIB. Jeg fik desværre ikke tænkt mig ordentligt om, så jeg kunne sikkert have gjort det bedre, men det må blive næste gang, for det er ikke sidste gang jeg har sejlet RIB. Næste gang vil jeg gerne have lidt flere bølger, der var ikke helt hopperi nok, selv om det nok gør fotoopgaven sværere.

Fuld knald på hele tiden, sådan sejler man RIB.

Som Søren siger på bagkameraet.dk er RIB’s havenes Chuck Norris, og jeg kan kun anbefale at prøve det.

UPDATE: Så kan billederne se på flickr.