Arkiv

Arkiv for kategorien ‘blog’

Rehabilitering af bloggen

12 januar, 2011 5 kommentarer

Hjælp mig med at rehabilitere min fotoblog. I hele min blogs levetid har jeg haft fuldtidsjob med studie ved siden af, og derfor har blogningen været sparsom. Nu er studiet slut, og noget af min ekstra fritid skal bruges på, at få fart på bloggen.

RIB i fuld fart

Fuld fart på



Her er det så at I, mine 13 trofaste læsere, kommer ind i billedet. I kan hjælpe mig ved, at skrive en kommentar om hvad I synes jeg skal blogge om. Det skal selvfølgelig have en relation til fotografi, men bortset fra det, er der frit skud.

Her følger nogle af de idéer jeg selv overvejer. Kommenter gerne på dem, og tilføj jeres egen.

Jeg får sikkert andre idéer og glæder mig til at høre jeres.

Under alle omstændigheder vil jeg lave indlæg om små sjove fotorelaterede ting jeg falder over, og tænker også at lave en ugentlig opsamling af spændende fotolinks jeg falder over.

Så hjælp mig med at sparke bloggen ordentlig i gang, ved at fortælle mig hvad I vil læse.



Categories: blog

Tid til opdatering af ønskesedlen / Statusopdatering

5 januar, 2010 2 kommentarer

Så er det snart tid til CES i Las Vegas, det betyder også at der kommer nyt legetøj på hylderne. Canon har startet med at annoncere en opdateret 70-200mm f2,8L. Det e primært billedstabiliseringen der er opdateret til at dække 4 stop. Jeg tror desværre ikke der er nogen der skylder mig gaver i den størrelsesorden, men den ryger på toppen af ønskesedlen.



Jeg er lige lidt inaktiv med min blog i øjeblikket, da jeg har to eksamener her i Januar, og dem bliver der læst til. Så snart det er overstået, så har jeg lidt vinterbilleder og julehygge mm. som jeg nok skal få skrevet om og lagt på flickr. Jeg er efter Sørens opfordring gået i gang med at afprøve Bibble, og indtil videre er jeg begejstret over hvor nemt og overskueligt det er at håndtere sine billeder. Jeg er ikke nået til billedtilrettelser endnu.

Categories: blog, udstyr

Flyttedag

5 oktober, 2009 Ingen kommentarer

Min blog er nu flyttet til en WordPress-installation på min egen server, i stedet for at være en blogger-blog. Det har jeg valgt at gøre for, at have større frihed til at lave min egen tilpasninger og tilføjelser. Samtidig giver WordPress flere muligheder for at lave en udvidet blog, med nogle statiske sider til fast information.



Som en lille teaser kan jeg tilføje et jeg i går var ude på min første halv-organiserede fotoopgave. Jeg var blevet bedt om at tage billeder til en barnedåb. Jeg håber at få tid til at trække billederne gennem maskineriet og poste et par stykker inden ugen er omme.

Categories: blog, fotografi

Endnu en blog om fotografi

16 september, 2009 Ingen kommentarer

Er det virkeligt nødvendigt med en blog mere om fotografi? Ja, for mig er det. Denne blog er en åben dagbog om de udfordringer jeg møder i forbindelse med min fotografi hobby. Den skal give mig mulighed for at bladre tilbage og se om jeg rent faktisk udvikler mig som fotograf. Jeg håber også at andre med tiden vil kunne finde inspiration og nye vinkler til deres egen fotografering her, men også at læserne af denne blog vil komme med konstruktiv feedback, friske idéer og nye input.



Så velkommen til endnu en blog om fotografi.


De bedste hilsner


Bo Vejgaard

Categories: blog, fotografi