Arkiv

Forfatter Arkiv

Streetfoto i New Yorks gader

23 november, 2011 1 kommentar

I det tidlige efterår var jeg så heldig at være en tur i New York igen. Det var en konferencetur, så der var ikke meget fritid, men jeg nåede ud i New Yorks gader en enkelt aften.

Bevæbnet med min kollegas 70-300mm objektiv begav jeg mig på jagt efter aften-streetfoto. Det lykkedes mig at få tre skud jeg rent faktisk er temmelig tilfreds med. Jeg vil meget gerne have din mening om dem, og input til hvad jeg kan gøre bedre næste gang.

Vejarbejder i New Yorks gader

Vejarbejder med fuld knald på farverne.

Denne arbejdsmand på New Yorks gader kunne jeg slet ikke lade være at fotografere. Se engang alle de lækre farver.



Cykeltaxa i venteposition

Klassisk New Yorker stil med nonchelant attitude.

Cykeltaxaen med passager, men hvor chaufføren tilsyneladende har alt tid i verden kunne jeg ikke helt stå for.

New Yorker Hotdogbod

New Yorker Hotdogbod

Når man er på jagt i New Yorks gader kan man selvfølgelig ikke undgå indbegrebet af New York, Hotdogboden.

Tak fordi du kiggede med, giv endelig din mening til kende i kommentarerne.

Categories: Rejse

Græskarhoved til Halloween

30 oktober, 2011 Ingen kommentarer

Jeg elsker det danske efterår, hvilket nok kan ses på de mange efterårsbilleder her på bloggen. Træer og buske får smukke farver før de falmer helt hen til vinter. Vejret er både til at gå ture og blive rusket igennem af vinden, men også til at komme hjem og hygge med kaffe, kakao og hvad dertil hører.

En af de nyere traditioner jeg har taget til mig er Græskarhoveder (Halloweengræskar, græskarlygter el. græskarmænd kald dem hvad du vil.).

Græskarhoveder til Halloween

Græskar med lys i.

Den hygge der er forbundet med at lave græskarhoveder. den kreativitet der bliver lagt i de græskar man ser rundt i byen. Jeg synes det er helt fantastisk.



Sidste år lavede jeg, til min nieces store begejstring, et Hello Kitty Græskarhoved og til min egen have lavede jeg Pumpkin Jack, en fortolkning af Skeleton Jack fra ‘Nightmare Before Christmas’ filmen.

Når nu jeg er den fotonørd jeg er, så prøver jeg selvfølgelig at udnytte chancen til også at få taget lidt billeder. Det er naturligvis ikke det helt store setup, der bliver fundet frem for at tage billeder af græskarhoveder og udarbejdelsen af dem, men jeg tænkte da så langt at jeg smed min blitz på, og prøvede at balancere den med spisebordlampen med en 1/2 CTO gel. Det synes jeg har virket nogenlunde på billedet af min kone og hendes græskar.

Et græskarhoved bilver til.

Et græskarhoved bilver til.

Billedet afslører også vores græskarhoved teknik. Vi maler først med tusch, skulle man tegne forkert have vi husholdningsspritten klar som viskelæder. Hvis du selv vil i gang med græskarmænd er der nogle fine tips i denne bog: Pumpkin Carving [Affiliate link].

Hvis du har set nogle fede, seje, sjove, skræmmende, imponerende eller på anden måde nævneværdige græskar, så smid et links til billeder i kommentarerne. Jeg vil altid gerne inspireres.

Fotonørdeinfo:

Jeg bruger primært Speedliter’s Handbook [Affiliate link] af Syl Arena når jeg vil lære om lyssætning. De gels/farvefiltre jeg bruger til at justere min blitz er Rosco Strobist Collection camera flash gels [Affiliate link], som jeg også brugte i indlægene Hvad kan jeg bruge flash gels til? og Kampen om den røde sko.

Categories: Efterår

Sommerbilleder: At fange et lyn

I går havde vi de værste skybrud i Danmarks meteorologiske historie. Jeg benyttede chancen til at prøve om jeg kunne fange nogle lyn.



Min fremgangsmåde har været temmelig simpel. Jeg smed mit kamera på min Green Pod med min trådudløser i. Skruede så langt ned for blænden, som muligt for at få lange lukketider. Så placerede jeg kameraet i en vindueskarm rettet mod, hvor der kom flest lyn og satte det til kontinuerlig skydning. Med lukketider i nærheden af 1 sek. låste jeg knappen på trådudløseren, så der hele tiden blev taget billeder, og håbede at der ville komme lyn inden for billedet.

Her er det første billede:

Et lille lyn ude i horisonten.

Et lille lyn ude i horisonten.

Det blev da også udmærket, men kan ikke hamle op med det andet jeg fik:

Dobbeltlyn med tydelige forgreninger.

Dobbeltlyn med tydelige forgreninger.

Da metoden samtidig gav en hel masse billeder med skyerne, har jeg også lige forsøgt at sætte dem sammen til et par videoer:

Video med tordenskyer og lyn 1 og Video med tordenskyer og lyn 2

Har du selv billeder af torden og lynild, så smid et link i kommentarerne.

Categories: Sommerbilleder

Hvilke fora er tiden værd?

21 juni, 2011 5 kommentarer
Fotograf

Female Photographer by Petr Kratochvil

Hjælp mit gode gamle fotografi-forum er blevet dræbt! Da jeg fik mit DSLR-kamera for 4 år siden begyndte jeg samtidig at frekventere Canons brugersite MyEOS.dk. Jeg var meget glad for MyEOS, debatten i forummet var til tider skinger, men der var altid hjælp at hente til ens spørgsmål, og der var en fin funktionalitet til at få kommenteret på de billeder man uploadede.

Som jeg skrev i indlægget MyEOS er Død; længe leve MitEOS blev MyEOS nedlagt, men idéen blev ført videre på et nyt site, der dog var drevet af Fotograf Kim Skovsby, og ikke Canon. Det er der som sådan intet galt med, dog forsvandt gallerifunktionen og muligheden for at bedømme billeder. Forummet fungere faktisk bedre, aktiviteten var lidt mindre, men mere stueren, tonen var rigtig behagelig og brugerne meget hjælpsomme.

I april i år, valgte Kim Skovsby så at flytte indholdet fra MitEOS til et nyt site, kameratest.dk, og lukke MitEOS. Begrundelsen var, at det var nødvendigt for at få gallerifunktion på igen. Samtidig var der behov for en grad af kommercialisering til at dække drifts- og udviklingsomkostninger. Det er alt sammen fint. Problemet er, at det nye site ikke rigtig fungerer, forummet er gemt langt væk i en menu, sitet drukner i reklamer og galleriet fungerer ikke rigtigt. Derfor har jeg givet op, indtil videre, for jeg håber det bliver fikset og kommer til live igen.

Nu står jeg så tilbage og savner et forum om fotografi på dansk, hvor der er en god aktivitet, med mulighed for svar på tekniske spørgsmål. Derfor vil jeg gerne have dit input i kommentarerne, til hvor jeg skal smutte hen.

På forhånd tak for hjælpen!

Categories: fotografi

Hvad kan jeg bruge flash gels til?

For et lille år siden fik jeg en pakke med standard flash gels (farvefiltre), for det havde jeg læst og hørt at man som blitzentusiast skal have. Men når man i forvejen kæmper med overhovedet at få taget nogle billeder, kan det være svært at få gang i nyt legetøj.

Så på trods af mange gode råd og eksempler fra to af mine yndlingsbøger om flash-fotografi, har jeg ikke fået brugt mine flash gels så meget endnu. Indtil videre er det kun blevet til nogle få billeder, da jeg lavede Kampen om den røde sko.

I weekenden besluttede jeg mig for, at nu skulle der sgu’ tages nogle billeder og jeg ville bruge mine flash gels. Det blev til en lille serie, som jeg synes illustrerer, hvad der ret nemt kan opnås med gels.

Spind i fuldt dagslys, uden flash

Spind i fuldt dagslys, uden flash

Det første billede i serien, herover, er taget uden flash. Billedet er taget i højt dagslys, på f8.0 og 1/125 sek. Motivet er et træ i haven, der er blevet pakket ind af spindemøl, hvis larver har lavet en lille koloni. I sig selv ikke synderligt interessant, men spind af den slags, mener jeg har potentiale til at blive lidt dunkle.

På det andet billede, har jeg prøvet at gøre dag til nat ved at skrue lukketiden helt ned til 1/8000 sek. Det synes jeg selv er lykkedes meget godt, nu skal vi bare have lagt lidt lækkert lys på spindet.

Spind, hvor dagslyset er lukket stort set ude, med hurtig lukker

Spind, hvor dagslyset er lukket stort set ude, med hurtig lukker

På det sidste billede har jeg smidt en fuld blå flash gel (1 CTB) på min blitz. Blitzen er på mit flash extender kabel, så jeg har fuld ETTL og dermed high speed sync, for at kunne bruge flash sammen med den hurtige lukketid. Jeg har ladet kameraet styre flashudladningen med ETTL.

Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel

Spind, hvor der er tilføjet en blitz med blå flash gel

Alt i alt er jeg meget godt med resultatet, hvor jeg har lavet højlys dag til et dunkelt nattebillede blåt lys.
Skulle du selv have lyst til at lege med, med blitz, flash gels og high speed sync, så smid et link til dine billeder i kommentarerne, jeg vil meget gerne se dem. Vil du  have lidt ekstra inspiration og god læsning, så er mine to yndlingsbøger om flash fotografi The Hot Shoe Diaries
af Joe McNally (affiliate link) og Speedliter’s Handbook
af Syl Arena (affiliate link).

Just keep shooting!

Categories: flash