Arkiv

Arkiv for januar, 2010

Vinterbilleder

12 januar, 2010 1 kommentar

Jeg har tidligere lavet et indlæg med nogle af mine efterårsbilleder, og nu er jeg så klar med nogle vinterbilleder, det har jo været en taknemmelig vinter i Danmark i forhold til at tage billeder hvor man kan se det er vinter.

Som med efterårsbillederne har jeg også lavet et sæt med vinterbilleder på flickr. Jeg vil med tiden også lave til forår og sommer. Målet med disse sæt er naturligvis at jeg år for år skal finde på nye kreative måder at illustrere årstiderne, samtidig med at jeg også vil blive bedre til at lave klassiske årstidsbilleder.

Frosne bær i Holstebro

Frosne bær, taget 25. December i Holstebro

Hvis du selv render rundt og tager vinterbilleder, eller skulle få lyst til det nu, så husk at overeksponere dem med en eller to stop, da sneen ellers bliver grå. Når du kommer ind fra kulden, så smid dit udstyr i en frysepose og luk den, så danner der sig ikke kondens på kameraet. Det kan være noget rigtig skidt hvis kameraet bliver fugtigt indvendigt.

Hvis du har nogle idéer til hvordan man kan lave billeder der viser årstiden på en anderledes og/eller kreativ måde, så skyd løs i kommentarerne, så skal jeg se om jeg kan lave dem.

Den skæve bænk

Den skæve bænk, taget i Ejby Mose.

Billedet her af bænken i Ejby mose, er jeg selv ret begejstret for, primært på grund af den farveovergang der er vertikalt i billedet. Samtidig synes jeg at jeg har fået lavet en god beskæring, de billeder jeg tog hvor hele bænken var med, er bare kedelige.

Tid til opdatering af ønskesedlen / Statusopdatering

5 januar, 2010 2 kommentarer

Så er det snart tid til CES i Las Vegas, det betyder også at der kommer nyt legetøj på hylderne. Canon har startet med at annoncere en opdateret 70-200mm f2,8L. Det e primært billedstabiliseringen der er opdateret til at dække 4 stop. Jeg tror desværre ikke der er nogen der skylder mig gaver i den størrelsesorden, men den ryger på toppen af ønskesedlen.

Jeg er lige lidt inaktiv med min blog i øjeblikket, da jeg har to eksamener her i Januar, og dem bliver der læst til. Så snart det er overstået, så har jeg lidt vinterbilleder og julehygge mm. som jeg nok skal få skrevet om og lagt på flickr. Jeg er efter Sørens opfordring gået i gang med at afprøve Bibble, og indtil videre er jeg begejstret over hvor nemt og overskueligt det er at håndtere sine billeder. Jeg er ikke nået til billedtilrettelser endnu.

Categories: blog, udstyr Tags:

Fotografi, Udstyr og Eventyr is Digg proof thanks to caching by WP Super Cache

Web Analytics