Efter lang tids venten har jeg nu modtaget mit nyeste legetøj til kameraet. I håb om at tage bedre langtidseksponerede billeder har jeg valgt at investere i to ting.
Jianisi trådudløser
Den første er en trådudløser, men da jeg er lidt nærig, kunne jeg ikke få mig selv til at give ca. 500 DKK for en knap på en snor, bare for at der skulle stå Canon på. Jeg valgte derfor at søge lidt på nettet, her fandt jeg en billig Hong Kong kopi af mærket Jianisi.
Trådudløseren fra Jianisi har stået i 25 DKK inkl. forsendelse fra Hong Kong. Jeg kan på ingen måde forstå at de kan gøre det så billigt. Den eneste ulempe har været en leveringstid på ca. 1½ måned, men det er vel også acceptabelt når man tager prisen i betragtning. Skulle du være interesseret i en tilsvarende trådudløser findes den hos
DealExtreme, som i øvrigt har mange andre interessante små gadgets til en billig penge.
The Green Pod beanbag
Den anden ting jeg har valgt at investere i, er en beanbag til at støtte kameraet. Jeg valgte
The Green Pod fra firmaet The Pod, da den er i solid nylon, og kan skrues fast på kameraet. Det er en dejlig måde at have et transportabelt stativ på, da den næsten ikke fylder noget, og er nem og hurtig at på- og afmontere.
Så nu er der kun tilbage at finde tid til at komme ud og eksperimentere med langtidseksponeringer. Jeg håber at jeg i løbet af kort tid kan præsentere nogle nye spændende billeder her på side.
Og hvorfor man altid skal have sit gode kamera med sig.
Jeg har altid lært at det er sværere at vurdere højde end længde. Jeg er tilsyneladende ikke den eneste der har svært ved at vurdere højder, som det billede jeg fangede ved Vanløse station i morges tydeligt viser.
Der sker jo desværre den slags uheld ind i mellem, men når der ikke er nogle personer der er komme til skade kan man godt tillade sig at grine lidt. Samtidig kan man glæde sig over at man kom forbi det rette sted på det rette tidspunkt. Det eneste jeg kan ærgre mig over er, at jeg ikke havde mit ordentlige kamera med mig, så jeg må nøjes med et billede fra mobilen. Så nu har jeg skrevet en god taske på ønskesedlen. En taske hvor der både er plads til min laptop, mine bøger og min andre arbejdssager, men hvor der samtidig også er plads mit EOS 40D. Nogen der har en god ide til en sådan taske? Jeg har selv kig på LowePro
CompuTrekker Plus eller
CompuRover.
Jeg kommer nok ikke uden om at indrømme, at jeg er typen der har svært ved at få ting gjort, hvis ikke jeg har opsat nogle mål og rammer for opgaven. Så selvom jeg elsker at fotografere, så vil jeg nok ikke gå systematisk til opgaven med at blive en bedre fotograf, med mindre jeg definerer en mission og en vision at arbejde efter. På lidt længere sigt vil jeg definere strategiske delmål, som kan hjælpe mig til at opfylde visionen, men for ligesom at starte et sted, begynder jeg med missionen og visionen.
Mission
Jeg vil lave kreative billeder af høj teknisk kvalitet. Billederne skal både være af kunstnerisk karakter og dokumentarisk karakter (a la bryllupsfoto ol.).
Vision
Jeg vil inden udgangen af 2012 have opnået en kvalitet i mine billeder, der tillader mig at sælge billeder som stockphoto og til print. Derudover skal jeg være dygtig nok til portrætfoto til, at jeg kan arbejde som arrangements og lejlighedsfotograf på semi-professionelt plan.
Er det virkeligt nødvendigt med en blog mere om fotografi? Ja, for mig er det. Denne blog er en åben dagbog om de udfordringer jeg møder i forbindelse med min fotografi hobby. Den skal give mig mulighed for at bladre tilbage og se om jeg rent faktisk udvikler mig som fotograf. Jeg håber også at andre med tiden vil kunne finde inspiration og nye vinkler til deres egen fotografering her, men også at læserne af denne blog vil komme med konstruktiv feedback, friske idéer og nye input.
Så velkommen til endnu en blog om fotografi.
De bedste hilsner
Bo Vejgaard
Nyeste kommentarer